Gør ikke fejl til korrekt dansk

Sproget er levende. Det er det, fordi det er levende mennesker, der bruger det. I skolen lærer vi naturligvis, at der skal være regler for, hvordan vi anvender sproget.

Det er nødvendigt, for at vi så klart som muligt kan udtrykke os mundtligt og skriftligt og på den måde kan forstå hinanden så optimalt som muligt. Ind imellem opstår der alternative ord og ordformer. Det kan skyldes, at skolen ikke har været ihærdig nok, eller elever ikke har været opmærksomme nok, da indlæringen fandt sted. Alternative ord og ordformer kan også komme af sjusk. Mens vi gør os mest umage med at bogstavere så korrekt, som vi formår, når vi skriver en tekst, bliver der ofte jappet og sjusket, når vi snakker hurtigt i en samtale. Dagbladet Politiken havde fra sin allerførste start i 1884 øje for det alternative sprog. Man lagde ud fra bladets allerøverste top, idet dagbladets navn i sig selv var en provokation. Man tillod sig bevidst at lave en stavefejl ved at undlade medlydsfordoblingen i ordet, som på korrekt dansk skal staves "politikken". Om det var bladets tanke konsekvent at undlade medlydsfordoblinger, véd jeg ikke. Men jeg har det indtryk, at man undlod medlydsfordobling på steder, hvor det ikke efterlod tvivl i udtale og betydning. På bladets forside den 1. oktober 1909 – da Politiken kunne fejre sit 25 års jubilæum – kunne man læse "Politiken's Udgivere i 1884, da Bladet udsendte sit første Numer" (herunder var billeder af udgiverne), altså ikke "nummer", som stadig er den korrekte stavemåde af det ord . Jeg har ladet mig fortælle, at bladets hensigt med at forenkle medlydsfordoblinger var – ud fra ordsproget "Mange bække små gør en stor å" – at spare spalteplads. Jeg mener imidlertid ikke, denne praksis bliver gennemført i dag. Det kan måske undre, at bladet ikke allerede fra starten indførte brugen af bolle aa. Allerede mange år før Politiken indførte sit forkortelsesprojekt, havde man i den trådbårne telegrafi praktiseret begrebet telegramstil, idet man – for at spare tid og penge – affattede sine meddelelser så kort som overhovedet muligt, inden for militæret oven i købet som kodede meldinger. Denne telegramstil er i vore dage blevet yderligere beskåret blandt brugere af mobiltelefononer. Her sender man beskeder som SMS = short message service, hvor ens besked affattes i et ultrakort sprog. Beskeden "det er godt" kan blive til "d r gt"; beskeden "hvad skal du i aften" kan blive til "hv sk du i aft". Kun fantasien sætter grænse for at kreere korte beskeder. SMS-beskeder, som kan minde om en art lydskrift, kan bestå af helt private og indforståede beskeder, mens andre er alment kendte. Alternativ retskrivning går også den modsatte vej og har ført med sig, at ord gøres længere, end den officielle retskrivning dikterer. Et eksempel er bøjningsformer af ordet vor. Det må eksempelvis hedde "vor familie", "vort hjem", "vore børn" og "tingene er vores". Sjusket talesprog eller usikkerheden omkring, hvordan ordet skal staves i forskellige forbindelser, har ført med sig, at man i både tale og skrift éntydigt anvender formen vores, en form, som i henhold til korrekt retskrivning normalt kun kan bruges, når der ikke følger et ord efter. Men man skal lede meget i avisens spalter og andre steder, for at finde ordet anvendt korrekt. Næsten hver gang, man benytter ordet "vores", for vendingen karakter af noget privat eller "pussenusset". Mens sprogvandalismen endnu ikke er gået ud over Fadervor, hvor vi stadig må bede "Fader vor, du som er i himlene", eller "Vor Fader, du som er i himlene", har vandaler været på spil i den nye salmebog. Jeg vil fremdrage ét slemt eksempel, men der findes mange. I den gamle salmebog nr. 345 har H. A. Brorson så smukt og mundret skrevet i vers 3: "da bliver og vor vandring ny", men det har sprogvandaler i den nye salmebogs nr. 385 formastet sig til at omgøre til noget så ubrorsonsk som "da bliver vores vandring ny". Man mærker den gummistøvletunge rytme, og i udtalen fremkommer et kunstigt ord "svandring", hvad det så er for en størrelse. Denne vandalisme fortjener dumpekarakter! Fordi sproget er som en levende organisme, vil der hele tiden ske visse forandringer. Gamle ord omdannes og ændrer betydning, og nye kommer til, måske især inspireret af engelsk. Politiken's initiativ med at reducere medlydsfordoblingerne var både dristigt og praktisk, men har tilsyneladende ikke smittet af på andre dagblade. Men det kan undre, at Dansk Sprognævn er så hurtig til at gøre fejlskrivninger tilladte i vort sprog. Det er ikke kulturbærende.