Gør ikke sundhed til et marked

Skal private og offentlige sygehuse og behandlere have mulighed for at reklamere for, hvad de kan, på samme måde som vaskepulverhandlere i annoncer f.eks. i NORDJYSKE? Det bliver resultatet, hvis en ny lov om markedsføring af sundhedsydelser gennemføres. Den lægger op til en betydelig liberalisering af de nugældende regler - og hvad værre er, det imødekommer ikke borgerens behov for øget sagliginformation. Jeg ser det som næste skridt på regeringens vej til at markedsgøre sundhedsområdet og gøre sundhedsydelser til forbrugsgoder og varer på linie med andre varer. Vaskepulverproducenter reklamerer for deres produkter for at fange så mange forbrugerne som muligt og få flere kunder. Det er jo hele ideen med at reklamere, og sådan vil det sikkert også gå med sundhedsydelserne. Der vil blive et stigende forbrug, som der ikke er faglig begrundelse for. Flere ydelser giver ikke i sig selv mere sundhed. Dertil kommer, at vi gradvist får ændret vores sprog. Nu taler vi ikke længere om behandlere, men udbydere af sundhedsydelser, vi taler ikke om borgere/patienter, men om forbrugere. Det er skræmmende. Hvem bliver taberne i dette spil? I SF er vi ikke i tvivl. Forslaget sikrer udbyderne og ikke den enkelte borger. Syge har brug for oplysning, dialog, omsorg og behandling. Syge har behov for information og dialog med dem, der kan behandle dem, så de kan finde en vej ud af deres sygdom. Markedet for sundhedsydelser er jo ganske specielt og har en anden karakter end markedet for almindelige varer. Der er stor risiko for, at de svageste borgere bliver tabere i dette korstog. Der er ingen tvivl om, at omkostningerne til øget markedsføring skal betales af borgerne/forbrugerne, for hvem skal ellers betale? Markedsgørelse af sundhedsydelser er ikke SF-politik. Der er lange skridt fra de nuværende regler om reklamering for sundhedsydelser, hvor oplysningerne skal være saglige, nøgterne og fyldestgørende og til principperne i markedsføringsloven, hvor de ikke må være urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde. Urimeligt mangelfulde - så må det betyde, at oplysningerne gerne må være mangelfulde! Hvad må man så skrive i annoncerne? Det bliver muligt bl.a.at bruge en række udtryk som f.eks. lægeeksamineret, eller andre særlige uddannelseskvalifikationer, som ikke er godkendt af offentlige myndigheder, men som behandlerne kan anvende sammen med andre usaglige anprisninger af egne kvalifikationer. Hvordan skal den almindelige borger kunne træffe gode og meningsfulde valg på den baggrund? Formålet med forslaget er angiveligt at skabe øget konkurrence og styrke patienternes frie valg, men så må det jo også betyde, at det offentlige sundhedsvæsen skal reklamere i større omfang, og hvor skal pengene til det tages fra? Lad os stoppe denne markedsgørelse af sundhedsområdet og i stedet bruge penge og kræfter på at behandle syge, som har behovbehandling.