Gør ikke verden blind

Som barn, da jeg læste og spillede som skuespiller i skolekomedien af William Shakespeare,

ØJE FOR ØJE: Som barn, da jeg læste og spillede som skuespiller i skolekomedien af William Shakespeare, ”Købmanden fra Venedig” troede jeg ikke, at der kunne være sådanne mennesker som jøden ”Shylock”, som kræver sit pund kød, velvidende at det unægtelig vil føre til legalt drab på mennesker. Jeg husker endda at have nægtet at tage rollen som ”Shylock”. Senere da jeg besøgte Shakespeares hjemsted, Stratford upon Avon, og så de vilkår, man levede under dengang for 400 år siden, er der noget, der har sagt, ja, det kan der være noget om. Jeg følte dyb respekt for ham, som har skabt sådanne personligheder. Hvor uhyggeligt det end lyder, har vi stadig mennesker i 2009, der kræver sit ”pund kød”, uanset hvor mange børn, kvinder og anden intetanende civil befolkning, der bliver dræbt eller lemlæstet til ingen verdens nytte, men simpelthen som en kollektiv afstraffelse enten fra Israel eller fra Hamas i Gaza. Sådan kollektive afstraffelser, som var kendetegnet for Nnzisterne, undskyldte man med, at det kun var et fåtal af tyskerne, der var nazister. Men nu slår demokratisk valgte regeringer civil befolkning ihjel, og Hamas’ raketaffyringer mod civilbefolkning er kollektiv afstraffelser. Hver af dem påstår, at det er den eneste vej for at snakke med anden. Inhuman, mørk holdning. Uheldigvis har hver sin opfattelse af livet fra sin religion, hvor ”øje for øje” og ”slå en vantro ihjel er tilladt” i Guds navn. Desværre vedkender ingen af dem sig ”vend den anden kind til”. Når det kommer til stykket, er begge parter to alen af et stykke. Islam var/er ikke kendt for noget fredeligt samvær med andre, mens profeten levede, var der krig næsten hver dag og efter hans død bekrigede man hinanden i forskellige sekter i Islam. ”Øje for øje gør hele verden blind” som Gandhi, har sagt engang. Vi er straks på vej mod sådan blindhed, især i Mellemøsten, dermed bliver vi alle udsat for en blindhed, som ingen af os ved, hvad kan føre til idet hele regionens stilstand unægteligt påvirker vor hverdag. Det, der kræves, er en storebror, der banker i bordet og siger; ”I to, I opfører jer som børn, bliv voksne mennesker, læg religionen på hylden og bliv humane”. Som næsten alle er enige om, skal der dannes to stater. Hvis nu man danner de to stater uden statreligion, lader regeringer være for alle og religion være for hver især. Det skal være sådan, at ingen lov kan vedtages baseret på religion i de næste 50 år, således at der skabes en atmosfære af fred og fordragelighed. Lad os sige, at man efter 50 år kan tage stilling til betydningen af en statsreligion. Således hersker freden, og børnene fødes og opdrages til at være gode samfundsborgere og økonomier blomstrer. Måske en umulig tanke, men uden tanker dør menneskeligheden. Hvis religion påduttes, kastes bomber. Hvis den dyrkes personligt, kaster den lys på enhver. Dhamu Chodavarapu er født og opvokset i Indien. Kom til Danmark i 1964. Dansk gift. Engageret i samfundsdebatten med særlig interesse for politik og historie i Danmark og den store verden. E-mail: dhamugaru@gmail.com.