Gør møller til turist- attraktion

Mindst hver tredje af verdens vindmøller kommer fra Danmark. Vestas har lige indgået en milliardordre. Havvindmølleparkerne marcherer fra tegnebræt til virkelighed på havet. Og fremgangen i vindmølleindustrien ser ud til at fortsætte. De fleste danskere er stolte af vindmøllerne. Vi har ingen bilindustri eller anden nationalstolthed indenfor den tunge industri, men vi har vindenergien og den er tilmed blevet en af de mest tjekkede og visionære industrier.

Hele verden vil have vindmøller. Vi vil bare ikke have testcentre – slet ikke i vindmøllernes hjemland. Projekterne flytter fra landsdel til landsdel, fra heder og klitter til landbrugsjord og militærarealer, men som regel bliver de ikke til noget. Lige nu behandler Folketinget lovforslaget om et testcenter i Østerild Klitplantage i Thy. Modstanden er indædt og måske bliver det også droppet. Vi er forrest i det kapløb, der udspiller sig på verdensmarkedet lige nu. Det er ubærligt, hvis vi må opgive den position, fordi det er umuligt at finde egnede pladser til testcentre. Derfor er det oplagt at kigge på et tilsyneladende overset område til testcenter, nemlig de to spulefelter omkring kraftværket, Vattenfall, ved Vester Hassing og Rærup nord for Limfjorden. Her er havnen med til at råde over arealer på i alt 125 hektar. Og her er flere tekniske installationer samlet i forvejen, lossepladser, kraftværk og spulefelter. Spulefelterne ligger lige ud til Limfjorden. Det er landdepoter for oprensningssedimenter, det vil sige materiale fra havnebassiner og sejlløb. Sandet er gennem tiderne blevet indspulet i de to tekniske felter vest og øst for kraftværket, så Limfjorden hele tiden har kunnet holde en dybde på 10,4 meter vand for at have sikker sejlads uden grundstødning og forurening. Begge spulefelter vil sagtens kunne rumme et testcenter for vindmøller. Egenskaberne er fantastiske til formålet. Hele området er kæmpe stort og for længst udlagt til industri. Et af Danmarks største kraftværker, som dengang hed Vendsysselværket, blev allerede anlagt i 1967. Det er senere udvidet med to blokke i 1977 og 1998. Vind er der så rigeligt af, at flere store vindmøller er blevet opsat foran værket de senere år. Få hundrede meter fra spulefelterne ligger også en af landets store kontrollerede lossepladser med deponering af affald, som ikke er egnet til genbrug eller forbrænding, for eksempel olieforurenet jord. Hele området har altså de seneste 50 år været udlagt til forskellige formål indenfor den grovere industri. Ekspropriationerne, diskussionerne og borgerbevægelserne har været der for længst. I dag udgør området en sjældenhed i Danmark. Det er stort. Her er øde. Vind er der nok af. Der er meget lidt bevaringsværdig natur. Og der skal ikke fældes træer. Og hvorfor ikke indrette et testcenter på stedet som et oplevelsescenter. Så kunne der være turistinformation og måske rundvisninger. En ferietur i Nordjylland kunne blive interessant, hvis man den ene dag tog til Skagen og så de gamle, renoverede fiskerhuse og næste dag eller samme dag om eftermiddagen tog til Limfjorden og så et flot, topmoderne testcenter for vindmøller – placeret i det land, hvor det hele begyndte og hvor der stadig forskes for at være først med nye kæmpemøller. Feriegæster fra hele verden kunne se, hvad det er for noget med de vindmøller, der på længere sigt kan gøre os frie og mere uafhængige af olien og de andre fossile brændstoffer. Kampen om vindenergien står mellem mange lande. Vi skal deltage i den kamp. Vi kan ikke leve af at gå i folkedragter i et turistland. Det gavner i øvrigt ikke turismen, at vi vil have det hele så friseret, at der til sidst ikke er noget autentisk at se på for de folk, der kommer her. Ingen skal have ødelagt deres livskvalitet af store vindmøller. Der skal tages hensyn, også til naturen, men det er for flot at kræve, at der ikke ind imellem kan blive klemt natur, ekspropriationer og andre afsavn, når vi skal satse videre på vores industri-eventyr med vindmøllerne. Set med erhvervsøjne er placeringen af et testcenter ved spulefelterne i Rærup og Vester Hassing unik. Forskere vil få 15 minutters kørsel mellem testcenter og Aalborg Universitet. Indkøbsdelegationer vil have lige så let ved at komme fra Aalborg Lufthavn til testcentret. Det er bæredygtig og billig erhvervsudvikling. Endeligt har et testcenter begrænset levetid. Det er ikke vindmøller, der rejses for produktionens skyld. Om 15 år kan man beslutte, at vi alligevel ikke har modet til at sige ja til, at produkterne fra vores industrieventyr også skal kunne afprøves.