Gør naturvidenskab lækker

I Danmark halter vi bagefter med at få uddannet ingeniører og teknikere nok, og det er en alvorlig trussel mod vores velfærd.

Problemet er, at de naturvidenskabelige fag – fysik, kemi, matematik, IT, og biologi – har mistet fodfæste hos vores børn. Meget af det skyldes det alt for gammeldags apparatur, nedslidte lokaler og laboratorier i gymnasierne og på htx. Et noget lignende problem har man set før i USA og hele den vestlige verden i 1950’erne. Dengang var der et stort fokus på, at vi i den vestlige verden skulle forøge vores velfærd ved at satse på tek-nik og naturfag. Amerikanerne fik derfor et chok, da russerne opsendte den første sputnik i 1957. Det kom helt bag på dem, at det teknologiske stade i østblokken var så højt. Myndighederne i USA erkendte straks, at man var kommet bagefter på den teknologiske front, så derfor iværksatte man et megastort arbejde for at forny især matematik- og fysikundervisningen. Der blev skrevet nye lære-bøger, nye temaer kom ind, og der blev gjort meget ud af at gøre naturvidenskaben ”lækker”, også med alment tilgængelige bøger, som ”Mr. Thomkins i Drømmeland”, der blev genoptrykt i denne periode. Det hele kulminerende, da John F. Kennedy i 1961 i kongressen sagde noget som ”Let’s put a man on the moon”, og satte hermed et avanceret teknologisk måne-projekt i gang hos NASA. Siden da har USA været den førende teknologiske nation i verden. Alt dette smittede selvfølgelig af på de vestlige lande, og resulterede her i Danmark f.eks. i de udmærkede matematiklærebøger af ”Kristensen & Rindung”, som mange sikkert kan huske fra deres gymnasietid. Derfor synes jeg, at vi nu skal gøre noget af det samme her i Danmark. Lad os starte med de ca. 200 gymnasiale skoler. Vi kunne afsætte nogle milliarder fra globaliseringspuljen til at forny det naturvidenskabelige miljø i disse skoler. Afsæt som en begyndelse 10 millioner pr. gymnasium til fornyelse af udstyr, modernisering af lokaler og auditorier, investeringer i intelligente tavler og datanet-værk, indkøb af videoer, pc’er og multimedier. Desuden bør der afsættes 250 millioner til udvikling af nye lærebøger og andre moderne undervisningsmaterialer. Pengene bør fordeles efter ansøgning og på baggrund af ansøgningens nyskabende værdi. Hvis vi summerer det hele op, giver det total 2.250 milliard kroner over en årrække, og det skulle vel ikke være afskrækkende for at sikre Danmark på den teknologiske forkant, så vi stadig kan have den høje velfærd, som vi har i dag. Det er simpelthen den bedste investering med det bedste afkast i et spil om at være bedste nation til globalisering.