Skolevæsen

Gør oprør - nu

Den velfungerende Matthæusgade Skole på Vesterbro i København med 260 elever vil overborgmester Ritt Bjerregaard (S) nedlægge.

Samtidig har hun, Klaus Bondam (R) og SF indgået aftale med ungdomshusballademagerne fra Nørrebro ved ¿Fonden, Jagtvej 69¿-advokat Foldschak om bevilling til nyt ungdomshus. Denne aftale, set i lyset af de unges hærgen ved ildspåsættelser m.m. på Nørrebro og Christianshavn for over 100 mio. kr. i alt, er mere end skandaløs, når Matthæusgade Skole kan bevares og udbygges til tresporet skole for under en mio. kr. Hvorfor pumpe millioner i kriminelle selvtægtsunge bæller fremfor investering i nødvendige skolers bevarelse? Ritt Bjerregaard og Klaus Bondam er ude af trit med befolkningen i deres første politik og bør stoppes ved at blive stillet et mistillidsvotum. Alt andet vil være fatalt for borgernes retsbevidsthed. Ellers må borgerne gøre oprør med ildspåsættelser og brosten! Kirsten Sletbjerg Smediestræde 6B, Jerslev