Gør selv en indsats for livet

Jeg befinder mig på Sundhedscenter Skagen, hvor jeg er omgivet af træningsredskaber og varme smil, som venligt byder mig velkommen. Holdet består af mænd og kvinder i forskellige aldre, som alle har valgt at tage imod det særlige tilbud om træning i forbindelse med et rehabiliteringsforløb for personer med diabetes og hjerte-/karsygdomme. Jeg er i dag blevet inviteret inden for og har fået lov at træne med.

På slaget otte går døren til salen op, og ind træder en ung kvinde i sorte træningsbukser og løbesko. ”Godmorgen – er I friske?”, smiler hun. Det er Signe – hun er fysioterapeut og en af holdets faste trænere.

Fuld fart på

Straks bliver jeg placeret ved stepbænkene, hvor jeg skal indlede min stationstræning sammen med Bent Olesen, som for kort tid siden har fået foretaget en bypass-operation. Bent er, med sine 81 år, holdets alderspræsident og en meget flittig og dedikeret deltager. Bent har ikke noget imod at blive forpustet og mærke musklerne syre til – ellers kan man lige så godt blive hjemme, siger han. Han er udmærket klar over, at når bare man starter langsomt ud og får blodkarrene til at udvide sig, er der ikke noget i vejen for senere at give den fuld skrue.

Skal gøre ondt før det er godt

Per Jensen, som sidder på min højre side, er i gang med at træne sine ben efter at have gennemgået en operation, som har fornyet blodkarrene til benene. I Pers tilfælde skal det gøre ondt, før det bliver godt; åreforsnævring i benene skal nemlig bekæmpes med øget puls og udvidelse af karrene, og at dømme efter grimassen i Pers ansigt, har han vist fået sin sag for. Men selvom benene stadig driller en smule, er der plads til jokes og latter.

- Hvis vi ikke laver noget, så får vi på puklen”, fortæller han med henvisning til fysioterapeuten Signe, som holder et vågent øje med deltagernes indsats. ”Man tør jo ikke at sætte tempoet ned! Jo mere vi hænger med tungen, jo større bliver Signes smil, griner han stakåndet.

Træn eller dø

Deltagerne på Sundhedscentrets rehabiliteringshold er alle i gang med en omfattende livsstilsændring på vejen mod en sundere tilværelse. I en tid, hvor medierne tegner et nærmest uopnåeligt kropsligt idealbillede, har deltagerne her en helt anden motivation for at holde sig i form. Bag morskaben og den gode stemning på holdet gemmer sig nemlig den overhængende alvor i deltagernes diagnoser – en reminder om, at de i en vis grad er truet på livet.

De ved alle, hvor vigtigt det er at tage forløbet seriøst, for en motiveret og engageret træningsindsats kan i sidste ende være livsforlængende. Den barske virkelighed har dog ikke skræmt deltagerne på genoptræningsholdet; tværtimod har den forsynet dem med en brændende lyst til at yde en ekstra indsats, både i træningslokalet og uden for Sundhedscentrets regi. Som supplement til de 12 ugers genoptræning på Sundhedscentret er flere af deltagerne således begyndt at mødes privat for at arrangere raske gåture i naturen eller mødes til en kop kaffe i Sundhedscentrets café, hvor der er mulighed for at bruge hinanden og forholde sig til tilværelsen med kroniske lidelser.

Tilbage i træningssalen er Per gået videre til kondicyklen. Smilende kigger han rundt i lokalet, mens han hjuler derudad og synger med på Beatles-klassikeren 8 Days a Week, som kører i højttalerne. Lige som John Lennon ønskede sig en ekstra dag om ugen, har deltagerne her også været nødsaget til at forholde sig til ”det med tiden”. En af holdets deltagere, Egon Hestbæch, beretter om, hvordan han først sent i sit liv indså, hvor hurtigt tiden kan løbe fra én, hvis man ikke passer på sig selv og sin krop.

- Der gik mange år af mit liv, før jeg indså, at min krop ikke holder evigt. Det med motion har aldrig rigtigt været noget, jeg har brugt min tid på – den eneste motion jeg fik tidligere, var når jeg skulle løfte bajerne op til munden! Men jeg glæder mig virkelig til det her hver eneste uge, fortæller han med en entusiasme i stemmen, som ikke er til at tage fejl af.

I det hele taget emmer holdet af optimisme og positiv energi, og det det kan i høj grad tilskrives det stærke sammenhold.

- Det betyder meget for motivationen, at man ikke er alene om sin træning, påpeger Sonja Schmidt, der er ramt af type 2 diabetes.

Sammen med den tidligere kollega Vinnie Nielsen udveksler hun sunde opskrifter og deler oplevelser fra træningen og hverdagen som diabetiker.

- Det kan jo være svært at navigere gennem madjunglen, så det er godt at have en at støtte sig til. Jeg har nok også en tendens til at blive hjemme, hvis ikke der er nogen til at hanke op i mig.

Tid til at mærke sig selv

Som flittige arbejdermyrer har vi nu bevæget os intenst i over en time, og det er blevet tid til at slutte træningen af med en række lette afspændingsøvelser. Et atmosfærisk lydspor flyder ud gennem højttalerne og lægger sig over os som en dyne af afslappethed, og jeg mærker, hvordan min krop bliver tung og synker ned i skumgummimåtten under mig.

Mens jeg ligger med lukkede øjne og reflekterer over mødet med det motiverede rehabiliteringshold, forundres jeg over den enorme livsglæde, som stråler fra deltagerne, skønt mange af dem bærer rundt på kroniske og måske endog livstruende sygdomme. Derfor er det godt, at de har hinanden at støtte sig til, og selvom der er et stykke vej endnu, er jeg overbevist om, at de nok skal klare det.

Fakta

Sundhedscentrene i Skagen, Sæby og Frederikshavn tilbyder rehabilitering til borgere med KOL, hjerte-/karsygdomme, type 2 diabetes og kræft efter henvisning fra egen læge eller sygehus.

Rehabiliteringen planlægges individuelt og borgeren er tilknyttet sundhedscentret i minimum et år.

Den fysiske træning varetages af fysio- og ergoterapeuter fra træningscentrene. Et træningsforløb i forbindelse med rehabilitering varer 12 uger.

Et træningsforløb er en hjælp til at komme i gang med selvstændig træning, som borgeren efterfølgende kan fortsætte i andet regi, som f.eks. motionscenter, senioridræt eller i gymnastik-/idrætsforening.

Sundhedscentrene tilbyder også diætvejledning, rygestopkurser og kurser i sygdomslære.

Læs mere på www.frederikshavn.dk under menuen ”Sundhed, Sygdom og Handicap”.