Film

Gør som instruktøren siger

- Hvordan man finder "ind til" sådan en rolle? Om man henter noget af den i sig selv? Næ, den stod i manuskriptet, og så gjorde jeg som instruktøren sagde, det er såmænd det hele, siger Jesper Klein. Han spiller en gammel mand på et plejehjem, der hægter sig på sønnen til en afdød nabo på hjemmet. På den måde skaffer han sig en nødvendig ferie fra plejehjemsmiljøet - og kan samtidig løse op for et og andet i sin nye families rodede forhold. Han afviser ikke, at han og filmens anden mandlige hovedrollespiller, Peter Gantzler, havde deres forskelligheder under arbejdet med filmen. - Ja, jeg skal ikke nægte, at jeg tænkte "Ham dér Taxa-Mike, det bliver da aldrig til noget". Men det gjorde det jo, og nu har jeg kun gunstige ting at sige om ham. Han går jo ind for det dér "method acting", hvor man skal være den man spiller, finde helt ind til sjælen. Det må jeg sige, det er ikke noget for mig. Jeg spiller bare min rolle, siger Jesper Klein. Hans sidste store danske filmrolle var i 1983 med "Skønheden og udyret" af Nils Malmros, men han har siden lavet masser af tv, radio, egne shows, teater og - som et stort felt - indtalt lydsiden til tegnefilm og dansk tale til børnefilm. - Jeg tror jeg har - og jeg har i hvert fald haft - DM i at lægge stemme til de mest besynderlige ting. Det er virkelig også meget morsomt. Og ret nemt, når man først får fat på det, siger han. Han kan også rose sig af et mesterskab i tv-shows og radiounderholdning op gennem halvfjerdserne og firserne. Jesper Klein kender udmærket Judy Gringer, som han spillet sammen med i den nye film. - Vi har været på samme film mange gange, måske en snes stykker - ikke nødvendigvis i samme scene, men mange gange. Jamen, det er vel også en 18-20 år siden sidst. Han har ikke noget at gøre med, at Hjørring optræder i filmen, selv om han har et godt forhold til by og landsdel siden han var revydirektør flere år i 70'erne. - Det er bare noget pjat med Hjørring. Vi var der slet ikke. Det er nok bare et navn, de har fundet på, fordi det skulle lyde af "meget langt væk". Men sådan er det jo med film. Man kan heller ikke få gin-tonic i Aalborg-flyet, nej, det ved jeg da udmærket - men det skulle jo til for at lave en pointe. Man skal ikke spekulere alt for meget over den slags ting, det er jo ligegyldigt. Chaplin spillede for eksempel en fremragende Monsiieur Verdoux, kvindemorderen du ved, selv om han ikke havde myrdet en eneste kvinde selv. Ikke så vidt man ved, da... Og måske kunne man faktisk også få gin-tonic på Aalborgflyveren engang... Jeg ved i hvert fald, at Niels Malmros blev meget vred på Klaus Rifbjerg, da han anholdt i en avis, at Coca Cola slet ikke var kommet til Danmark på den tid, hvor Malmros lod nogle børn drikke det på film. Men det var det! Colaen kom til Århus længe før København, sagde han.