Gør som regeringen: Nedlæg de gode råd

Jeg ved godt, hvad jeg skal gøre for at holde mig i live længe nok til at blive gammel - uden nogensinde at komme til at se sådan ud. Det danske samfund er udstyret med rigelige mængder af profeter og sundhedsapostle, der banker budskaberne ind i hovedet på mig døgnet rundt. Hver dag skal jeg kværne seks stykker frugt og grønt. Dertil en halv liter mælk. Og jeg skal motionere mindst en halv time. To gange om ugen skal jeg spise fisk. Jeg skal undgå hvidt brød, kaffe, cola, rygning, sukker og transfedtsyrer. Jeg må ikke drikke mere end 14 genstande om ugen - og maksimum fem ad gangen. Og så skal jeg i øvrigt huske på, at det ikke er sundt for huden at gå i varmt bad mere end én gang om dagen. Men jeg har en tilståelse: I går bestod mit samlede frugtindtag af den mængde æbler, der er i en portion gammeldags æblekage. Fredag lå mit alkoholindtag faretruende nær det anbefalede for hele ugen. Og det er flere uger siden, jeg sidst har åbnet en dåse tun. De gode råd er helt sikkert ganske fornuftige og ud- mærkede - hver for sig. Men når jeg lægger dem sammen bliver de til en enorm broccoliformet sky af dårlig samvittighed, der stresser rundt over mit hoved døgnet rundt. Det kan altså heller ikke være særlig sundt. Derfor har jeg planer om at gøre som regeringen. Da Anders & Co. overtog magten i 2001, startede de med at nedlægge alle de råd og nævn, som de ikke kunne lide. Væk med smagsdommere og andet formynderi. Og ind med en hel masse nye råd, som passede meget bedre i deres smag. Jeg nedlægger hermed rådet om de fem genstande. De seks stykker frugt og grønt får en voldsom beskæring i bevillingen. Og de to gange fisk om ugen er jo en værre gang smagsdommeri - væk med dem. I stedet indfører jeg rådet om, at bland-selv-slik er godt for mig, når jeg er i dårligt humør. At det af og til er direkte gavnligt for mit psykiske helbred at drikke mig en ordentlig kæp i øret. Og at det kun er godt at løbetræne, når jeg har lyst, og når det ikke regner. Lur mig, om ikke mine chancer for at blive hundrede år er lige så gode, som hvis jeg brugte resten af mine dage på at stresse over alle de ting, jeg burde spise, gøre og holde mig fra. Og lur mig, om ikke jeg får det væsentligt sjovere, så længe det varer.