EMNER

Golden Radio vandt i Sverige

GØTEBORG:Golden Radio bekræftede torsdag aften sin topform med en fornem sejr på Åby-banen. Den nordjyske toptraver køres normalt af Aalborg-træner Pauli Andersen, men han må i øjeblikket holde pause på grund af en håndskade, og i stedet blev hvervet overdraget til svenske Bjørn Goop, der sikrede ejerne førstepræmien på 60.000 svenske kroner. Golden Radio var spillet som tredjefavorit til odds 4,45. I to andre løb viste Aalborg-trænerne Kent Friborg og Jeppe Juel flaget med tredjepladser til henholdsvis Hot'n Sweet og London. abel