EMNER

Golding nyder freden

Årets Sportsnavn 2013 savner ikke den massive fokus på hans person, der fulgte i kølvandet på sommerens OL i London

Anders Golding fik overrakt prisen af Anne Kejser og Niels Skovmand fra ANR. Foto: Grete Dahl

Anders Golding fik overrakt prisen af Anne Kejser og Niels Skovmand fra ANR. Foto: Grete Dahl

AALBORG:Onsdag eftermiddag blev Anders Golding kåret til Årets Sportsnavn 2013. Skeetskytten blev hædret for den sølvmedalje, som han hentede ved sommerens OL i London.

Den 28-årige nordjyde offentliggjorde i efteråret, at hans aktive karriere var et overstået kapitel, og det kunne prisen som Årets Sportnavn 2013 ikke rokke ved.

- Den beslutning er fast. Enten siger man a eller b, siger Anders Golding.

Nyder at være sig selv

Anders Golding var naturligvis glad for prisen, der blev overrakt af Anne Kejser og Niels Skovmand fra ANR.

- Det betyder da utrolig meget, at der bliver sat pris på det, som man gør, siger Anders Golding, der samtidig kunne fortælle, at han bestemt ikke havde svært ved at vende tilbage til en dagligdag, hvor den massive interesse fra omverdenen hurtigt forsvandt.

- Jeg synes faktisk, det var dejligt, for nu havde jeg arbejdet længe med det her projekt for at nå mit mål, og det var et meget stressende projekt, der krævede en masse hårdt arbejde, så det er skønt at kunne få lov til at være sig selv igen, siger Anders Golding.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.