Nordjyder videre i Skotland

Søren Kjeldsen og Lucas Bjerregaard ser begge ud til at klare cuttet i sidste turnering får The Open

Søren Kjeldsen er bedste dansker på en 9. plads Arkivfoto: Nicolas Cho Meier

Søren Kjeldsen er bedste dansker på en 9. plads Arkivfoto: Nicolas Cho Meier

GOLF:De to nordjyske deltagere i denne uges European Tour Turnering i golf - Scottish Open i Aberdeen - er begge videre til weekendens finalerunder.

Søren Kjeldsen blev ikke bare bedste nordjyde, men også bedst placerede dansker med en score på syv slag under par efter en ærgerlig bogey på anden rundes allersidste hul. Det rakte til en delt 9. plads, mens Lucas Bjerregaard med en birdie på hul 17 klemte sig over cutgrænsen, der efter alt at dømme ender på to under par. Dermed er han placeret på en samlet 55. plads - en placering han deler med to andre danskere Lasse Jensen og Jeff Winther.

Den danske Ryder Cup kaptajn Thomas Bjørn klarede ikke cuttet efter to runder i sammenlagt par.

Turneringen førtes ved 16-tiden af en engelsk duo, Robert Rock og Tyrell Hatton, der begge var 11 under par. Robert Rock mangler dog fortsat at spille 10 huller.

Opdateres...

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.