Golf på hviderussisk

Golf var onsdag på programmet, da tjernobyl-børnene var på besøg hos Sydthy Golf Klub

Carsten Hougaard og Bo Lehm
36 hviderussiske børn lærte at spille golf i Sydthy.
1. august 2018 16:09 - Opdateret 2. august 2018 09:31

HURUP: 36 hviderussiske børn, der i disse uger gæster Tjernobyl-lejren, var onsdag på besøg på banerne hos Sydthy Golfklub ved Hurup.

Aftalen om at give de mellem otte og 12 år gamle børn muligheden for at spille golf kom i stand med Sydthy Rotary Klubs mellemkomst.

Tjernobylforeningens formand, Ruth Andersen, var sidste efterår inviteret af rotarianerne for at holde foredrag om foreningen, der hvert år inviterer børn fra det sydlige Hviderusland til et tre ugers ophold i Thy.

- Jeg snuppede idéen i farten. Og så fik jeg de andre med på idéen, smiler Børge Larsen fra Sydthy Rotary Klub. Han roser også golfklubben for at være med på idéen.

Efter at børnene fik de grundlæggende færdigheder lært, begav de sig ud banerne, hvor det oprindeligt var meningen, at de skulle spille seks huller.

Men det blev tiden ikke til. For der skulle mange slag til... Men børnene fik en oplevelse.

- Ingen af dem har spillet golf før. Og så er det fint, at de kommer ud i den friske luft, fortæller Olga Vilsen, der var med som tolk.

Ved middagstid var Rotary-klubben vært ved en frokost, der bestod af spaghetti og kyllingelår.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...