Golf: Sådan afgøres Ryder Cup

USA fører 5-3 over Europa efter førstedagen af den prestigefyldte golfdyst mellem de to kontinenter.

Golf: Sådan afgøres Ryder Cup

Golfturneringen Ryder Cup, hvor USA og Europa dyster mod hinanden hvert andet år, spilles fra fredag til søndag i Medinah Country Club ved Chicago.

I løbet af de tre dage skal de 12 spillere fra hvert hold igennem forskellige former for hulspil:

*Foursome:

Der spilles to-mod-to, og hvert hold har kun en bold i spil. Spillerne fra holdet skiftes til at slå til bolden.

*Fourball:

Der spilles igen to-mod-to, men hver spiller benytter kun sin egen bold. Når hullet afsluttes, er det den bedste score blandt de fire spillere, som vinder hullet.

*Single:

Der spilles en mod en.

*Programmet:

Fredag og lørdag spilles der både foursomes og fourballs, i alt 16 matcher. Singlerne spilles søndag.

Sådan afgøres Ryder Cup:

- I løbet af de tre dage spilles der otte foursomes, otte fourballs og 12 singler.

- Der er dermed i alt 28 point at spille om.

- Hver sejr giver et point. Uafgjort giver et halvt point.

- Det hold, som først opnår 14,5 point, vinder Ryder Cup. Ender dysten 14-14, beholder europæerne pokalen, fordi de er forsvarende mestre.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst