Golf-samarbejde udvides måske

Christian Grande: - Næsten 1000 på rundtur på nordjyske golfbaner. Arkivfoto

Christian Grande: - Næsten 1000 på rundtur på nordjyske golfbaner. Arkivfoto

Et samarbejde mellem fem nordjyske golfklubber er blevet en så stor succes, at det er på vej til at blive udbygget.

I denne sæson er der knapt 1.000, der har benyttet sig af muligheden for at komme rundt på de fem baner, der er med i Golfring Nordjylland, Rold Skov Golfklub, Sebber Kloster Golf Klub, Hals Golf Klub, Hjørring Golfklub og Brønderslev Golfklub.

Samarbejdet, der blev indledt i februar, og det er netop blevet evalueret.

- Der er enighed om at fortsætte samarbejdet i 2017. I Løbet af 2016 har knap 1.000 fuldtidsmedlemmer i de fem klubber gjort brug af tilbuddet, og i klubberne kan det også ses, at der er gjort flittigt brug af ordningen i klubberne. De tilmeldte til ordningen udgør ca. 25 procent af det samlede antal fuldtids medlemmer i de fem klubber, så ordningen har været en stor succes og blandt de tilmeldte udtrykkes der også stor tilfredshed med ordningen, fortæller én af idémændene, Christian Grande fra Brønderslev Golfklub.

- Det var således naturligt, at der på et netop afviklet evalueringsmøde blev aftalt at fortsætte med Golfring Nordjylland i 2017.

- Vi synes det har været et rigtigt godt medlemsgode, og vi er glade for den store opbakning. Vi kommer nu til at bruge efteråret og vinteren på 2017 samarbejdet, så vi kan få endnu flere med på ordningen, og måske kunne vi også give de tilmeldte yderligere muligheder i 2017, siger han.

Erik Veggerby fra Hals Golf Klub, som er en af de tilmeldte, udtaler sig på vegne af en række spillere i Hals som alle er medlem af Golfring Nordjylland:

- Spil i regi af Golfring Nordjylland har været et fantastisk golftiltag for klubbens medlemmer. Vi har mulighed for at spille de forskellige baner til en meget fornuftig pris. Vi i Hals Golf Klub har vores eget hold, som vi kalder "morgenholdet". Vi spiller tre gange om ugen året rundt. Vi har lavet vores egen turnering i Golfring Nordjylland hvor vi spiller 10 runder, to hvert sted. Vi har tre præmier hver gang. Vi kårer årets ét, to og tre, hvor de to dårligste runder må tages fra. Vi synes, at vi er blevet modtaget så utrolig godt i de forskellige klubber.

Det var bevidst, at der det første år kun skulle være fem klubber i samarbejdet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.