Golf-satsning gav pote

Golf-turneringen Made in Denmark gav et overskud på en kvart million

Danske Thomas Bjørn var blandt stjernerne i årets turnering i Gatten. Foto: Henrik Bo
Gatten 6. september 2014 13:52

GATTEN: Den første udgave af Made in Denmark blev en succes med flere end 82.000 tilskuere i løbet af turneringen.

De foreløbige beregninger viser, at Made in Denmark også havde økonomisk succes. Det forventes at Fonden Made in Denmarks samlede aktiviteter i 2014 kommer til at vise et overskud på cirka 250.000 kroner.

- Vi har vist, at vores koncept med navnet Made in Denmark og flere hovedsponsorer frem for en titelsponsor er det rigtige, og sammen med de mange tilskuere har det skabt det flotte resultat allerede her i år et, siger promotor Flemming Astrup i en pressemeddelelse.

Overskuddet skal være med til at hæve præmiesummen for turneringen næste år, så Made in Denmark bliver endnu mere attraktiv for spillerne.

Made in Denmark spilles i uge 34 i 2015.

- Vi tror og håber på, at vi igen i 2015 kan præsentere alle de danske European Tour spillere, og så har vi en tro på, at den ramme, som tilskuerne skabte i år, sammen med en højere præmiesum, vil få flere udenlandske stjerner til at spille med i Made in Denmark, siger Flemming Astrup.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...