Golfbane indvies officielt

Efter et tilløb på mere end fem år er man nu endelig klar til at holde officiel indvielse af golfbanen i Hegedal på nordsiden af Mariager Fjord. Festligheden er fastsat til lørdag 16. maj.

Efter mange genvordigheder er der lagt op til fest, når golfbanen indvies officielt 16. maj. Arkivfoto

Efter mange genvordigheder er der lagt op til fest, når golfbanen indvies officielt 16. maj. Arkivfoto

Det er Hobro Golfbane ApS og Hobro Golfklub, der i samarbejde har inviteret gæster til indvielse af banen. Der indledes med officielle taler, og derefter vil snoren blive klippet af børnebørn til ægteparret Anna Lise og Christian Christensen, som med salget af gården Torndalsgård i sin tid banede vejen til golfbanen. Efter en lille anretning er der gunstart til en 18 hullers match for særligt indbudte og nogle af klubbens medlemmer.