Golfbanen er klar

Der var mødt 80 medlemmer, da Aabybro Golfklub havde inviteret til arbejdsdag. Målet var at gøre klubhus og baneanlæg klar til den forestående sæson.

Golf 1. april 2011 07:59

Dagen blev indledt med morgenbord, hvor næstformand Asger Hansen med rund hånd uddelte opgaver til de mange arbejdshold. I klubhuset blev der gjort hovedrent. De øvrige bygninger fik indvendig en grundig overhaling suppleret med oprydning omkring klubhuset. Malerholdet svinget kostene på klubbens bord og bænkesæt. Der blev lagt sten på de nye standpladser på udslagsbanen, der også fik nye måtter. Rundt om på banen blev der gennemført beskæring af træer og buske. Det gav opgaver til transportholdet, der samtidig fik opbygget et godt sankthansbål. - Vi har ændret baneforløbet. Klubbens gamle ni huller bliver igen de huller, der først skal spilles, forklarer formand Niels A. Jensen. Dagen blev rundet af med en portion rygende varm suppe. Aabybro Golfklub er gået over til elektronisk tidsbestilling og spil på sommergreens. - Næste store projekt bliver deltagelsen i den landsdækkende Golfens Dag søndag 10. april. - Der vil denne dag være mulighed for at prøve golfspillets forskellige facetter.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...