Golfbaner, skat og ekspropriation

LÆSERBREV

GOLFKRIG:Jeg har nu i efterhånden en del år varetaget landmænds interesser i forbindelse med etablering af en golfbane ved Hegedal og Hjerritsdal. De pågældende landmænd er nabo til golfbanen og imod etablering. Baggrunden herfor er bl.a., at golfbanen lægger beslag på en meget stor mængde jord i området. En betingelse for, at en landmand kan have jord på sin ejendom, er som bekendt, at landmanden har jord til sin bedrift. Derfor er der rift om landbrugsjord. De almindelige markedsmekanismer bevirker, at vedkommende, der vil betale mest for jorden, også bliver køberen. Hvis en køber (læs kommune) kan tilbyde en jordsælger, at fortjenesten ved salget af jorden vil være skattefri, vil der opstå en urimelig konkurrenceforvridning i forhold til de landmænd, som må købe på almindelige markedsvilkår. Spørgsmålet er derfor, om en kommune kan ekspropriere eller købe landbrugsjord på ekspropriationslignende vilkår fra landmænd i området. Det rejser for det første et spørgsmål om, hvorvidt en kommune overhovedet kan ekspropriere, altså ¿tvinge¿ en ejer til at afstå sin jord til en golfbane. Dette spørgsmål er endnu ikke afklaret i retspraksis. En betingelse for, at der kan ske ekspropriation til en golfbane ved Hegedal og Hjerritsdal må dog under alle omstændigheder kræve, at ejeren af den jord, hvorpå golfbanen er placeret, ikke vil medvirke til etablering af golfbanen. En betingelse for, at der kan ske ekspropriation til virkeliggørelse af en lokalplan, der udlægger et areal til golfbane, er, at ejeren af den jord, hvorpå golfbanen skal placeres, ikke vil medvirke. Hvis ejeren er indstillet på, at der skal anlægges golfbane på vedkommendes areal, og ejeren accepterer, at golfbanen anlægges før overdragelsen er endeligt på plads, bør det ikke efterfølgende være muligt at gribe til ekspropriation, fordi der for eksempel ikke kan opnås enighed om prisen. Skattemyndighederne stiller også i skattesager som betingelse for, at overdragelse af en fast ejendom kan anses for sket i en ekspropriationssituation: A. Der skal på aftaletidspunktet være ekspropriationshjemmel i lovgivningen til det pågældende formål. B. På aftaletidspunktet må det kunne påregnes, at ekspropriation vil ske i mangel af frivillig aftale, det vil sige at den eksproprierende myndighed skal udvise vilje til at ekspropriere. Der skal foreligge ekspropriationsrealitet. Det kan som anført diskuteres, om lovgivningen overhovedet åbner mulighed for, at man kan ekspropriere til en golfbane. Hvis det er tilfældet, vil det i givet fald skulle ske efter planloven, men bestemmelserne i planloven bevirker, at der kun kan ske ekspropriation, hvis det er af ¿væsentlig betydning¿ for virkeliggørelsen af lokalplanen. Dette ¿væsentlighedskrav¿ betyder, at der ikke kan eksproprieres, hvis ejeren selv kan og vil realisere/opfylde lokalplanen. Hvis golfbanen er anlagt, og lokalplanen dermed er virkeliggjort, bør ekspropriationslovgivningen ikke kunne anvendes, fordi der så efterfølgende måtte opstå uenighed mellem ejeren og golfklubben om prisen for arealerne. En sådan situation må afklares ud fra privatretlige regler. Det vil ikke være rimeligt at anvende ekspropriationslovgivningen hertil. Skattemyndighederne har også skærpet kravene til, hvornår det i skattemæssig henseende accepteres, at der er handlet på ¿ekspropriationslignende vilkår¿, og har i en afgørelse afvist skattefrihed, blandt andet med henvisning til, at en kommune ikke havde hjemmel til at ekspropriere et areal, fordi arealet allerede indgik i en påtænkt realisering af lokalplanen.