Golfelite samlet i Brønderslev

Brønderslev er vært for årets største golfbegivenhed i Nordjylland

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Anders Rudbeck fra Silkeborg er sammen med Pontus Eilerström på vej mo det næste hul. Foto: Henrik louis

BRØNDERSLEV:- Brønderslevs golfbane er tilstrækkelig svær, og så har de bare styr på tingene i Brønderslev Golfklub. Det siger turneringsdirektør Dan Stage fra Scanplan Touren, der i denne weekend gæster Brønderslev. 115-120 ambitiøse golfpro’er deltager i turneringen. Den blev også i 2004 og igen i fjor henlagt til Brønderslev. - Vi har det problem, at mange golfbaner er for lette, siger Dan Stage. Banen i Brønderslev er tilstrækkelig vanskelig. - Dermed kan golfspillerne for alvor afprøve deres evner. Deltagerne kommer fra hele Europa, men også fra Australien og Tyrkiet. De 115-120 spillere dyster om førstepladsen i Weber Masters. To gange er det blevet til en dansk vinder. I 2004 vandt Jakob Hommel-Hansen i ét slag under par, og i 2006 var det Vejle-spilleren Steen Ottosen, der løb med sejren efter runder i 64, 70 og 71 slag. Sammenlagt altså fem slag under banens par. - Hvorvidt det vil lykkes nogen at overtrumfe Ottosens vinderscore fra i fjor, afhænger i høj grad af vejret. Brønderslev-banen er én af landets mest forblæste golfbaner, men startfeltet omfatter en stribe spillere, der under optimale forhold, og hvis alt flasker sig, vil kunne lægge banen for deres fødder. De danske favoritter hedder Peter Ankersø, Michael Jürgensen, Andeas Kali og Brian Akstrup. Peter Ankersø og Brian Akstrup har allerede vundet en turnering på Scanplan Touren i år, mens det endnu ikke er lykkedes for Michael Jürgensen, som indtil videre har hele fire andenpladser bag sig. Oluf Rodding fra Brønderslev Golfklub fortæller, at op mod 100 medlemmer af Brønderslev Golfklub er i sving under turneringen. Han modtager selv resultater via walkie-talkie. Karl Andersen er også én af dem, der bistår med resultaterne. Han sørger for indberetning til de folk, der skal lægge på nettet. - Der er fem-seks mand til løbende at foretage opdatering, så man løbende - Det er enestående, at man over hele verden kan følge med i, hvad der sker i Brønderslev, siger han. Torsdag var der en pro-am med 260 deltagere.