Golf

Golfens bror i nyt design

I Europa er VW Bora aldrig blevet den helt store succes. Trods pæne linier og fin mekanik fra Golfen er de høje salgstal udeblevet, også på det danske marked. Derfor er der ikke noget at sige til, at VW har henlagt verdenspremieren på den nye model til den kommende biludstilling i Los Angeles. Derovre elsker kunderne nemlig den klassiske sedan og det har gjort Jetta, som den hedder i USA, til VWs mest populære model. Den seneste version af naturligvis baseret på Golf, som blev fornyet sidste år. Men den har fået sin helt eget frontdesign og ser i det hele taget større og mere eksklusiv ud, end den nuværende model. I kabinen skulle der være mere plads, ligesom bagagerummet er blevet større. Bilen bygges på VWs fabrik i Pueblo, Mexico, hvor Beetle også fremstilles. Denny Bora kommer først til Danmark i løbet af efteråret 2005.