Golfklub åbner dørene for borgerne

BRØNDERSLEV:Brønderslev Golfklub har besluttet at genindføre åbent hus. Det sker på søndag ¿ Vi vil på denne dag indbyde potentielle nye medlemmer, sponsorer og andre til at komme ud og se klubbens faciliteter og afprøve spillet. ¿ Vi håber på, at der kommer rigtig mange, for vi vil da gerne vise vore gode faciliteter frem, siger Lars Oddershede. Der er plads til nye medlemmer, der tilbydes en speciel undervisning, inden de for alvor kommer i gang med spillet. Lars Oddershede fortæller, at der er god succes med det elektroniske bestillingssystem ¿ golfboks. ¿ Det er et let og smidigt system for os alle, siger klubbens formand, Lars Oddershede. ¿ Vi har desværre set visse misbrug af systemet, så vi må desværre indskærpe, at misbrug ikke må forekomme. Lars Oddershede fortæller, at golfklubben har nogle gode indtægter fra de mange greenfeespillere. ¿ Men heldigvis er der flest medlemmer på banen, og sådan skal det også være, mener Lars Oddershede. Kampen om gæstespillere er skærpet de seneste år, men vi har heldigvis god tradition for at behandle gæstespillerne godt, og sådan skal det også fortsætte. Det giver god og gratis omtale, og gæsterne kommer igen. Turneringsudvalget har netop lagt sidste hånd på årets planlagte matcher. ¿ Bestyrelsen kan kun opfordre medlemmerne til at støtte og slutte op omkring de planlagte matcher, siger Lars Oddershede.