Golf

Golfklub klar med golfskole

Løgstør Golfklub har tilbud om golfskole for voksne

LØGSTØR:Løgstør Golfklub går nu på banen med et tilbud om en golfskole for voksne. Det sker selvom forholdene på Raunstrupgården - hvor golfklubben har til huse - endnu ikke er optimale. - Jeg håber, vi er i gang om senest en månd, lyder det fra formanden for klubben, Lars Erik Bengtsson. Golfklubben venter på, at græsset på den nye pay and pay-golfbane skal vokse op, så skolen kan bruge banen. Klubben forventer, at driving-rangen bliver det på den nye golfbane i Løgstør som først er klar. Golfskolen gennemføres med et begrænset antal begyndere. - Der er til formålet oprettet et begynderudvalg under golfklubben, som vil forsøge at gøre indgangen til golfspillet til en positiv oplevelse i form af råd og ikke mindst vejledning under hele skoleforløbet, siger Lars Erik Bengtsson. Selve golfskolen omfatter kendskab til golfspillets facetter samt regel/etikke. Undervisningen ledes af PGA-træner Thomas Poulsen - som klubben netop har ansat. Regelundervisningen ledes af Erik Jensen, som har stor erfaring fra begynderudvalget i Han Herred Golfklub. - Det er ikke nødvendigt at købe udstyr, da Løgstør Golfklub stiller disse ting gratis til rådighed. - Når golfskolen er overstået er der flere muligheder. Man kan blandt andet vælge at betale indskud og kontingent i Løgstør Golf Klub og kan - indtil den nye 18-hullers bane åbner - spille uden vederlag i Han Herred Golf Klub samt på en pay and play banen i Løgstør, ligesom man kan spille green-fee i andre klubber som er medlem af Dansk Golf Union. - Er man mellem 18 og 23 år, studerende, lærling eller junior, skal der ikke betales indskud. Man kan så uden yderligere vederlag spille resten af 2005 på pay and play-banen i Løgstør, forklarer Lars Erik Bengtsson. Udover det er der mulighed for spille på ca. 25 nordjyske baner og til halv green-fee, da Løgstør Golf Klub er medlem af sammenslutningen af nordjyske golfklubber. I øvrigt planlægger Løgstør Golf Klub en åbent hus dag 22. april.