Golf

Golfklub slår et slag for sporten

Hvis man overvejer at - undskyld udtrykket - tage hul på golfspillet, var det måske en idé at lægge vejen forbi Sæby Goldklub i morgen, lørdag. Klubben holder således åbent hus. Alle kan få lov at prøve kræfter med det populære spil under kyndig vejledning af klubbens professionelle træner Morten Mortensen. Arrangementet slutter med kaffe, hvorunder repræsentanter for klubben vil fortælle om, hvordan man kan blive golfspiller.