Golfklubben er rykket ud i telt

Golf 15. september 2002 08:00

BRØNDERSLEV: I Brønderslev Golfklub glæder man sig - som så mange andre - over det fine septembervejr. Men glæden er ekstra stor i golfklubben, da klubben for en tid er uden klubhus. Det blev så alvorligt skadet ved en brand natten til fredag i sidste uge, at det ikke kan benyttes. Der er rejst et stort telt på plænen, og der er anskaffet en ny kontorvogn, som er opstillet ved starterhuset. Det er uvist, hvornår der kan rykkes ind i klubhuset igen. Men det går fint endnu i teltet. Det har været så varmt, at siderne måtte lukkes ned. Ellers ville der være for varmt i teltet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...