Hirtshals

Golfklubben skal renovere

Årets generalforsamling bød også på en fin æresbevisning

Mogens Nielsen blev hædret på årets generalforsamling.Privatfoto

Mogens Nielsen blev hædret på årets generalforsamling.Privatfoto

HIRTSHALS:Formanden for Hirtshals Golfklub, Jan Christiansen, kunne på generalforsamlingen fortælle, at klubben i 2012 har et overskud på hele kr. 177.000 efter renter og afskrivninger. Klubben har været i stand til at afvikle så meget på gælden, at egenkapitalen nu er på 4,7 millioner kroner og større end den samlede gæld. Herudover har klubben kun haft et et meget moderat fald i medlemstallet, og der er i løbet af året lavet forbedringer af faciliteterne omkring bygninger og bane.

Der er igangsat et tiltag for at komme ud af de sidste negative cirkler, som golfklubberne generelt har været inde i. I 2013 og 2014 starter nye samarbejder op i både ind- og udland, som vil påvirke klubben positivt på de områder.

Formanden kunne meddele på generalforsamlingen, at klubben i løbet af har fået tilsagn fra Hirtshals Sparekasses Gavefond samt LAG Vendsyssel på i alt kr. 800.000 til en meget nødvendig renovering af klubbens toiletter, kontor, møde og butiksfaciliteter. Der er også tale om en mindre tilbygning.

På generalforsamlingen udtrådte Ole Ørnbøl og Jørgen Laursen af bestyrelsen. Begge vil forsat udføre arbejdsopgaver for klubben. Der var genvalg til Bodil Vidarsson og nyvalg til Erik Sørensen og Jens Peter Thomsen.

På generalforsamlingen blev Mogens ”Toos” Nielsen blev med baggrund i mange års arbejde i golfklubben hædret som ”Årets Golfer 2012”.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst