Golf

Golfklubs økonomi er out-of-bounds

2012 kommer til at gøre ondt på Løkken Golfklub - klubben prøver at gelejde klub-økonomien mod greenen i 2013

Formanden for Løkken Golfklub, Benny Christensen, erkender, at 2012 bestemt ikke har været et jubel-år for klubben. Snart skal der drøftes, hvilke initiativer, klubben kan tage i forhold til at få medlemstallet længere op. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Formanden for Løkken Golfklub, Benny Christensen, erkender, at 2012 bestemt ikke har været et jubel-år for klubben. Snart skal der drøftes, hvilke initiativer, klubben kan tage i forhold til at få medlemstallet længere op. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

LØKKEN:For ikke så mange år siden var det gyldne tider for landets golfklubber, der poppede op i landskabet som paddehatte fra en fugtig skovbund.

Mange steder er væksten dog mere end bremset, og det giver økonomisk hovedbrud.

Det kender man blandt andet til i Løkken Golfklub, der både har oplevet nedgang i antallet af greenfee-spiller, ligesom medlemstallet er kommet under de 400.

Klubben har på grund af sin anstrengte økonomi søgt Hjørring Kommune om et driftstilskud på i alt 360.000 kroner, men fritids- og kulturudvalget har knaldet ansøgningen helt ud af kommunen med sin driver.

- Vi er enige om, at vi ikke vil give driftstilskud til golfklubber. Det er en glidebane, siger formanden for fritids- og kulturudvalget i Hjørring Kommune, Sven Bertelsen (UP).

Udvalget vil dog gerne mødes med golfklubben i Løkken for at få klarlagt, om kommunen kan være behjælpelig på anden vis.

”Kun” 200.000

Løkken Golfklub havde frygtet at forlade 2012 med et underskud på godt 400.000 kroner.

Ifølge klub-formand Benny Christensen så ender man dog ”kun” med en manko på omkring 200.000 kroner.

- Men det er da noget, der gør ondt her og nu, siger Benny Christensen til NORDJYSKE Medier.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst