Golfkøllen afløste tennisketsjeren

Lars Oddershede blev af sin søn lokket ud på golfbanen, og siden har han været bidt af golfsporten

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Lars Oddershede har haft mange gode timer på golfbanen.

BRØNDERSLEV:Det var ved et rent tilfælde, at Lars Oddershede begyndte at spille golf. Det var faktisk sønnen Jesper, og hans kammerat, Søren Kjeldsen, der ¿ da de var bolddrenge på driving range i Brønderslev Golfklub, fik lokket Lars Oddershede og fru Mette Oddershede med ud på golfbanen. Det har de ikke fortrudt. Siden er de kommet der jævnligt. Lars Oddershede spillede ellers meget tennis, men nu er ketsjeren lagt på hylden Jesper og Søren Kjeldsen er stadig gode kammerater, og Lars Oddershede går som regel "én gang om året en match med Søren Kjeldsen. Søren Kjeldsen er første æresmedlem i Brønderslev Golfklub, og han har fået en golfturnering opkaldt efter sig. Lars Oddershede har indtaget formandsposten i Brønderslev Golfklub, der er én af landets største golfklubber. - Og bedste, bemærker Lars Oddershede. Lars Oddershede betragter det som noget af en ære at være blevet tilbudt formandsposten. - Det er da skønt, at klubben kan bruge mig, fortæller han. Klubben har givet mig så meget, og han vil gerne give noget tilbage. Lars Oddershede begyndte i 1994 at spille golf. Siden har han avanceret, og i dag er hans handicap på 8,5. Det er han selv ret godt tilfreds med. - Men nu er det spændende, om jeg kan holde det, siger han. Normalt spillet parret tre gange om ugen. Men han frygter for, at formandsposten vil betyde, at han ikke kommer så meget ud på golfbanen. Lars Oddershede er klar over, at det kan blive en krævende opgave at være formand. - På én dag har jeg deltaget i tre møder, fortæller han. Han siger, at det er en veldrevet forening, han overtager. - Vi har alle tiders bane, siger han. De dygtige greenkeepere sørger for, at banerne er i flot stand. Der er netop installeret i nyt vandingsanlæg. For godt fire år siden blev der opført et nyt klubhus, som klubben har høstet stor anerkendelse for. En af de første større opgaver for Lars Oddershede, bliver at få køkkendriften til at fungere. - Vi arbejder på en løsning, men jeg kan sige så meget, at der ikke bliver tale om en bortforpagtning. - En udgift på godt 8000 kr., på et år for en klub med 1400 medlemmer er ikke meget, synes Lars Oddershede, der tror på en løsning, der falder ud til medlemmernes tilfredshed. Golfbanen er på 36 huller. De ni huller på hvid sløjfe anvendes til Pay And Play. - Det trækker mange spillere til, siger Lars Oddershede. Om sommeren er parkeringspladsen helt international med biler fra mange nationer. -Mange golfspillere bor på Hotel Phønix, Luneborg Kro, Tylstrup Kro eller ved vestkysten. - Golfklubben skaffer således også mange turister til Brønderslev, og det smitter af på byens handelsliv. Brønderslev Golfklub tæller 1400-1500 medlemmer. Dertil kommer omkring 7000 gæstespillere. Lars Oddershede fortæller, at der til foråret vil blive åbent hus. - Der er plads til flere spillere, siger han. Der er tale om et tre måneders medlemskab for 1200 kr. - Det er en god julegavemulighed, siger Lars Oddershede. Lars Oddershede gik 1. februar i år på efterløn fra Skat i Brønderslev, hvor han var ansat i 44 år. Hans kone, Mette Oddershede, er laborant på Brønderslev Sygehus. Foruden sønnen Jesper, der er læge i Vrå, har de datteren Trine, der er sygeplejerske i København. Og så har de fire børnebørn.