Naturvidenskab

Golfmatch i stormvejr

På golfbanen i Brønderslev er der spillet åbningsmatch med deltagelse af alle, der var med til oprydningen dagen forinden. Matchen blev ramt af et meget kraftigt stormvejr, hvilket besværliggjorde spillet, men der blev på trods af vejret spillet gennemgående godt. Matchen blev afviklet som et holdspil med fire spillere på hvert hold, og der blev spillet stableford. Der blev opnået et gennemsnit pr. spiller på 24,98 point, hvilket er meget godt, vejret taget i betragtning. Vindere af matchen blev: Erik Hedemann, Finn Stenbryggen, Flemming Hæstrup og Henning Larsen, der opnåede 118 point. På andenpladsen kom Allan Jensen, Ivan Fisker, Søren Mørkholt og Preben Larsen. Dette hold opnåede 117 point. Nummer tre blev Leif Simonsen, Irma Hedemann, Axel Schade og Michael Johansen, der opnåede 113 point. På trods af vejret blev det en strålende dag med højt humør. Der var glæde over, at sæsonen endelig er i gang.