Golf

Golfsimulatorer for en million

Volstrup Golfcenter er godt forberedt til endnu en hård vinter - og så kan der nu spilles online med golfspillere fra hele verden.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der er investeret godt en million kroner i blandt andet de fire simulatorer. Foto: Ulrik Schultz

Med en investering på omkring 1,2 millioner kroner har Volstrup Golfcenter taget endnu skridt til dels at sikre sig mod hårde vintre, dels at være med helt fremme, når det drejer sig om at spille golf online via internettet. - Med investeringen på de godt en million kroners penge når vi op på at have hele fire full swing golfsimulatorer. Det helt store ved de nye golfsimulatorer er man kan spille online mod hinanden, forklarer golfmanager og medejer af Volstrup Golfcenter, Jeppe Ugilt. Spillerne kan vælge at lave lokale turneringer, hvor man sætter en turnering op med og lader mellem 16 og 20 personer spille mod hinanden på samme virtuelle bane fra stort set et hvilket sted i verden. - Her bliver der så ligesom i rigtige turneringer ført leaderboard, så alle kan følge med i hvem der fører hele vejen gennem en turnering, forklarer Jeppe Ugilt. Men spillerne kan også se lidt længere ud i verden med simulatorerne - og internettets hjælp. - Man kan spille landsdækkende mod spillere fra de andre centre, der har denne type golfsimulatorer - de to største er i Odense og København - men man kan også spille online over hele verden, siger golfcenterchefen.