Golfspillere er klar til amtsmesterskab

BRØNDERSLEV:På golfbanen i Brønderslev er der afviklet en match, sponsoreret ag Agerbæk/Signal. Den blev spillet i i et strålende godt vejr med mange glade spillere, der endelig kunne tage fat på sæsonens matcher. Samtidig blev der spillet om kvalifikation til amtsmesterskaberne, som bliver afviklet på Brønderslev Golfbane 13. august. Her skal Brønderslev forsvare det mesterskab, som blev hjemført sidste år i Rold. Vinderne i golfmatchen blev: A-rækken: 1. Allan Thomsen, 39 point, 2. pr. Jens Jørgen Mortensen, 37 point og 3. Mette Kristensen, 36 point. B-rækken: 1. Thomas Jensen, 42 point, 2. Conny Jensen, 35 point og 3. Birgit Christensen, 33 point. C-rækken: 1. Claus Jørgensen, 41 point, 2. Hans Bilgaard, 37 point og 3. Kim Lund, 37 point. De spillere, der skal repræsentere Brønderslev Golfklub ved amtsmesterskaberne blev i A-rækken Allan Thomsen og Jens Jørgen Mortensen og i B-rækken Thomas Jensen og Claus Jørgensen.