Golfspillere klar til finale i Spanien

Knap 100 spillere med i ny turnering på Øland og i Fjerritslev

Hans Chr. Nielsen
Vin­der­ne i B-ræk­ken flan­ke­ret af ebh banks med­ar­bej­de­re Finn Jen­sen (tv) og Hen­rik Bech (th). Vin­der­ne er fra ven­stre Pal­le Jen­sen Høgh, Erik Ras­mus­sen, Jens Erik Kris­ten­sen, Bjørn Egidiussen Ege­kvist, Hen­rik Dyb­dal og Kim Bøgh Jen­sen.
Fodbold 2. september 2007 06:00

FJERRITSLEV: En ny, attraktiv golfturnering - ebh/bank Open 2007 - er gennemført med to matcher på henholdsvis Øland Golfklubs bane og Jammerbugtens Golfklubs bane i Fjerritslev. De seks vindere - to fra hver af de tre rækker - går videre til finalen i Spanien i oktober. 1. afdeling i turneringen afvikledes søndag 19. august i Øland GK, mens 2. runde gennemførtes i Jammerbugtens GK søndag 26. august. Turneringen samlede knap 100 deltagere fra 11 golfklubber. De to indledende runder gennemførtes i tre rækker, en A-række for damer, mens B- og C-rækken var for herrer og opdelt efter deltagernes handicap. Hovedparten af spillerne kom fra de to arrangerende klubber, og det var også dem, der dominerede ved præmieuddelingen. Præmien til de to bedst placerede i hver af de tre rækker er retten til at deltage i en finale om det trofæ, som ebh/bank har udsat, og finalestævnet finder sted i Spanien på Santana Golf & Country Club i Malaga. De to vindere i hver af rækkerne blev i A-rækken Liselotte Pedersen, Øland GK, 56 point, og Mie Micheelsen, Jammerbugtens GK, med 51 point. I B-rækken blev vinderne Palle Jensen Høgh, Øland GK, 60 point, og Erik Rasmussen Jensen, Jammerbugtens GK, med 58 point. Endelig blev vinderne i C-rækken Torben Nielsen, Ørnehøj GK, 62 point, og Jakob Fisker, Øland GK, med 61 point. For placeringerne 3 og 4 i alle tre rækker var præmien retten til at deltage i en Pro Am turnering i Danmark. Dvs. at de seks vindere får lejlighed til at være makker med en af landets dygtige, unge professionelle golfspillere. For 3’ernes vedkommende bliver det på den danske Krone Golf Tour, der afvikles over 36 huller 7. og 8. september i Juelsminde GK, mens det for placeringerne som nr. 4. finder sted på Scanplan Touren 11. oktober i Skanderborg over 18 huller. Nr. 3 og 4. i de tre rækker blev for A-rækken Kirsten B. Jensen, Jammerbugtens GK, og Bodil Larsen, Øland GK. I B-rækken Jens Erik Kristensen, Jammerbugtens GK, og Bjørn Egidiussen Egekvist, Ørnehøj. I C-rækken gik placeringerne 3 og 4 til Per Larsen, Øland GK, og Poul Rasmussen, Jammerbugten. Endelig blev der uddelt præmier til placeringerne 5 og 6 i de tre rækker. Vinderne i A-rækken blev Alice B. Mandøe og Karen Krogh, begge Jammerbugtens GK. I B-rækken Kim Bøg Jensen, Øland GK, og Henrik Dybdal, Jammerbugtens GK. Og endelig blev placeringerne 5 og 6 i C-rækken besat af Jens Jørgen Kristensen og Ejner Bering, begge Øland GK. Ved præmieoverrækkelsen, der blev foretaget af marketingchef Henrik Bech og direktør Finn Jensen fra ebh bank, blev der givet udtryk for, at man i ebh bank også med velvilje ser frem til at gennemføre turneringen næste år.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...