Golfspillere også aktive i ferien

Fodbold 3. august 2007 06:00

{ ØLAND: Selv om der har været turneringspause, har spillerne i Øland Golfklub ikke ligget på den lade side i sommerperioden. De har med stor flid taget de nye huller i besiddelse på den nu 18 hullers bane, og også mange greenfeegæster har i juli besøgt Øland. Søndag 5. august indledes en meget travl efterårssæson med EDC match på Øland Golfklubs bane og deltagelse i regionsmesterskaberne, der afvikles i Blokhus. Ølands repræsentanter er Palle Høgh Jensen og Thorkild Juul Andersen i A rækken og Liselotte Pedersen og Johnny Bundgaard i B rækken. Mandag aften skal Øland Golfklub spille ottendelsfinale i Royal Unibrews turnering i D rækken. Modstanderen er Rold Skov, og matchen afvikles i Brønderslev. Øland stiller med følgende spillere: Kurt Pedersen, Lars Rildau, Jan Nielsen, Marion Holt, Hanne Hansen og Kurt Vinterhøj.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...