Golfspillere skød mod roer

BRØNDERSLEV:Den årlige ”roematch” i Brønderslev Golfklub, blev afviklet søndag. Roematchen er en tradition i golfklubben, og går ud på at flaget, der normalt står i hullet, til denne match er udskiftet med en roe. Spillet går så ud på at ramme roen, i stedet for som normalt at spille bolden i hul. Matchen blev afviklet som en par-turnering, hvor der spilles mod hullets par. Bruger en spiller det antal slag hun/han normalt må bruge på hullet, noteres spilleren for et nul. Bedre giver et plus, og dårligere giver et minus. Den spiller der efter 18 huller har flest plusser, er vinderen. Matchen blev afviklet i dejligt klart og blæsende oktobervejr. 72 spillere gennemførte matchen, og resultatet blev følgende: A-rækken, damer: 1. Charlotte Kieler Schou fire plus, 2. Susanne Hald Have plus to og 3 lis Dam to plus. B-rækken, damer: 1. Elisa K. Johansen to minus. A-rækken, herrer: Niels Thomsen, 11 plus. B-rækken, herrer: 1. Ole Abildgaard, seks plus og 2. Jens Regnar Sørensen, fem plus. C-rækken, herrer: 1. Helge Kjær, seks plus, 2. Brian Møller Mortensen, seks plus og 3. Flemming Have tre plus.