Skagen

Google filmer inde i forretninger

Skagbo skal fotografere virksomheder til Google’s søgemaskiner

Hans Christian Andersen skal fotografere for internet-giganten Google. Privatfoto

Hans Christian Andersen skal fotografere for internet-giganten Google. Privatfoto

SKAGEN:Hans Christian Andersen skal ud og tage fotos af virksomheder i hele Nordjylland til Google’s kommende tjeneste, der inviterer brugere indenfor i virksomhederne.

Han har hidtil arbejdet som fotograf og webmaster på Skagen Turistbureau.

- Ja, man er jo nok lidt skeptisk når man ser en mail dumpe ind fra Google, udtaler Hans Christian Andersen, og først så troede jeg, at der var tale om en af de mange spammails, men der gik ikke ret lang tid, så havde jeg en marketingkoordinator fra Google’s europæiske hovedkontor i Irland i telefonen. Vi fik en snak om mulighederne, og ret hurtigt kunne jeg se, at dette koncept indeholder et stort potentiale, ikke blot for mig selv, men også for alle områdets virksomheder.

Google Street View, indendørs

Det er et forholdsvis nyt koncept, som Google nu i stor stil lancerer i Danmark. Google virksomhedsfotos er det officielle navn, og selve konceptet ligger i forlængelse af Google Maps.

Nu udvider man så konceptet yderligere, og gør det muligt, med den helt samme teknologi, at bevæge sig fra gadeplan og ind i de enkelte virksomheder.

Dette giver virksomhederne en unik mulighed for at fremvise deres forretning for hele verden.

- Jeg skal arbejde i hele Nordjylland, inklusiv Aalborg, men starter naturligt nok med at kontakte virksomhederne i Skagen området, afrunder Hans Christian Andersen

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst