Google kort behøver ikke være kedelige

300 IT-nørder - specialister og amatører - lærte, hvordan man tilpasser gratis Google kort præcist til sit behov

Det er muligt at style et Google kort fuldstændigt, så det matcher din virksomheds hjemmeside. Du kan ændre farver, fjerne veje og skilte og lave præcise kortudsnit. Foto Mette Nielsen
Det er muligt at style et Google kort fuldstændigt, så det matcher din virksomheds hjemmeside. Du kan ændre farver, fjerne veje og skilte og lave præcise kortudsnit. Foto Mette Nielsen Mette Nielsen

Opdateret kl. 19:36

Der var ikke mangel på Google-logoer onsdag eftermiddag, da BrainsBusiness og MapsPeople inviterede til Nordeuropas største Google I/O event på Aalborg Universitet.

Studerende, virksomheder og andre interesserede blev præsenteret for værktøjer til at forme Google kort præcist til deres egne behov. Som eksempel blev fremvist en hjemmeside for en café i brunlige farver. I løbet af få minutter havde en Google repræsentant forvandlet kortet, så det i farver og stil matchede præcist til caféen. Det skete via værktøjet Google App Engine og et kodesprog, der hedder Go.

Google præsenterede forskellige værktøjer for udviklere og andre interesserede, så de nemmere kan arbejde med kort. Foto: Mette Nielsen Mette Nielsen

Tryk her for at se, hvad deltagerne præcist skulle programmere i Aalborg

Deltagerne var alle med interesse for kodning. Dagens opgave var at skabe et kort, der inkluderer alle linjer og stationer på New Yorks undergrundsbane. Data for stationer og linjeforløb skulle hentes ind i koden, så det gjaldt om at holde tungen lige i munden. For almindelige dødelige var det ikke sådan lige til. For en af deltagerne var det nærmest rutine.

- Jeg har arbejdet med sådan noget her før. Det bliver først rigtigt interessant, hvis man kombinerer med rejsetider og trafiktryk, så man følge trafikpropper, siger Jon Thorsteinn Johannson, udvikler, COWI.

Han har været med til at arbejde på et system, kaldet COWI City Sense, der har været i brug de sidste tre år. Det viser trafiksituationen på vejene til og fra havnen i Aalborg samt motorvejen. Det er til stor fordel for især lastbilchauffører, der kan holde øje med trafiksituationen og dermed altid vælge den optimale rute til og fra motorvejen.

300 gæster havde meldt sig til Google I/O på Aalborg Universitet. Mødet foregik i CREATE-bygningen ved havnefronten. Foto: Mette Nielsen Mette Nielsen

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden