Gori Teklamestrid afgøres først i næste uge

} KØBENHAVN:Fogedretten i Rødovre træffer i næste uge afgørelse i sagen, hvor Dyrup vil have nedlagt fogedforbud mod konkurrenten Flüggers reklamer. Der blev fredag fremlagt dokumenter i sagen, som kræver yderligere behandling, og afgørelsen ventes på torsdag. Sagen skyldes Flüggers reklamekampagne, blandt andet på TV2, hvor budskabet er, at "det siger altså Flügger" - med henvisning til træværket. Det er faldet konkurrenten Dyrup for brystet. Dyrup, der står bag det kendte træbeskyttelsesmærke Gori, mener, at Flügger har malet sig lidt for tæt på sloganet "Dit træværk siger Gori/Det siger Gori", som Dyrup for 10 år siden registrerede som varemærke. Derfor har Dyrup trukket Flügger i retten med krav om et fogedforbud, der kan stoppe Flüggers reklame. /ritzau/