Løgstør

Gorst-Rasmussen står ikke alene

LASTBILKØRSEL:Til Byrådet i Løgstør. Mandag 23. september skal der holdes møde om lastbilkøreskolernes færdsel i havneområdet. I dagspressen ser det ud som om, at Jesper Gorst-Rasmussen, Vægtergade 1a, er den eneste, der finder køreskolernes trafik farlig og ødelæggende for vores nærmiljø. Vi er meget enige med ham i hans synspunkter. Byrådet kan ikke træffe beslutning om kørsel med skolelastbiler uden at tage hensyn til os, der bor, hvor lastbilkøreskolerne får lov til at true folks liv og velfærd. Så der må kunne findes en løsning, hvor skolebilerne får indskærpet nogle regler. De skal ikke kunne køre i området på må og få. Tænker byrådet mere på køreskoler end på os, der må finde os i, at de øver sig på vores liv og i vores gader?