Gospel i Strandby Metodistkirke

Musik 20. marts 2003 07:00

Den kommende weekend står på sort Gospel Festival i Strandby Metodistkirke. Fra England hentes den kendte instruktør og solist, Junior Robinson, som skal lede korøvelserne lørdag og søndag i Metodistkirken. Junior Robinson har været et af de store navne ved Copenhagen Gospel Festival, og hjemme i London har han fornyelig arbejdet med gospelmusicalen "Mamma, I wanna sing!" Gospel Festival i Strandby er et åbent arrangement. Alle interesserede møder op lørdag morgen. Derefter begynder øvelserne under professionel direktion. Søndag eftermiddag kl. 16.00 kulminerer det hele i en stor Gospelgudstjeneste, hvor alt det indøvede præsenteres for en fuld kirke. Organist Peter Steinvig fra Karlslunde har deltaget i seks tidligere Gospel weekender i Strandby og vil også dette år have det fulde musikalske ansvar for kor og band.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...