Gospel workshop og kirkekoncert

Mo­gens Jen­sen, Mar­gre­the Gra­rup og Olav Poul­sen op­træ­der og ak­kom­pag­ne­rer.
Musik 11. marts 2007 05:00

{ ARDEN: I formiddag og eftermiddag summer det af gospelsang i Kulturhuset i Arden, hvor et par dusin unge fra 12 år og opefter øver seks sange. Under ledelse af Margrethe Grarup gennemføres en workshop, inden de unge samme aften medvirker ved en koncert i Arden Kirke. De unge kommer fortrinsvis fra ungdomskorene ved Arden og Storarden kirker, men også ungdomskorene i Astrup og Rostrup kirker samt Arden Musikskole bidrager. Som daglig underviser i rytmisk sang på konservatoriet i Aalborg indtager Margrethe Grarup en nøgleposition i de gospelmusikalske udfoldelser. Ud over at instruere de unge synger og spiller Margrethe Grarup søndag aften percussion som medlem af en trio, der også tæller Olav Poulsen (akustisk guitar, dobro og slide) og Mogens Jensen (orgel, klaver og harmonika). Trioen giver en afdeling med egne fortolkninger af gammelt amerikansk bluesmateriale, traditionelle danske salmer og amerikanske spirituals. Men trioen bakker også op, når de unge giver sig i kast med de seks indøvede sange. Koncerten i Arden Kirke er gratis.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...