Gotye: Jeg er altså ikke død

Den belgiske sanger er den seneste i rækken af kendisser, der er blevet løjet død på nettet.

Gotye: Jeg er altså ikke død

Det er vel egentlig en ære for sangeren Gotye, at han for nylig blev løjet død på internettet.

Det er nemlig normalt kun noget, der tilfalder store berømtheder, og derfor kan rygterne være et tegn på, at sangerens karriere er på rette spor.

Han er i hvert fald kommet på alles læber med nummeret "Somebody That I Used To Know", der har hittet stort i hele verden.

Derfor spredtes rygtet om hans død også med lynets hast på Twitter i søndags.

Efter sigende skulle hitmageren have skudt sig selv i hovedet, og kort efter at rygtet begyndte at svirre, gik fans til tasterne for at udtrykke deres store sorg.

Men det var altså kun et rygte - det bekræfter sangeren selv på Twitter.

- Jeg er ikke død, skriver han, mens hans bandmedlem Tim Shiel viser humor og gør grin med episoden.

- Jeg er ked af at meddele, at Gotye er død - han fik et hjertestop, mens han fløj på en enhjørning over en dobbelt regnbue, skriver han.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.