Gourmet for begyndere

Efter et skuffende første besøg, gav vi Benzons en ny chance, og anden gang havde vi en klart bedre oplevelse. Når man kommer gående op ad Jomfru Ane Gade og kikker ind af Benzons vinduer, syner det ikke af meget i størrelse. Men er man først kommet ovenpå via vindeltrappen, står det klart, at stedet ville kunne huse en større friskole - Benzons er for øvrigt en af restauratør Torben Jensens mange restauranter og beværtninger. Der er meget at vælge imellem, vi valgte de maksimale fem retter i det, der må betegnes som husets ypperste menu og klart dyreste den hemmelige gourmetmenu. Lad det være sagt med det samme: klogt at holde den hemmelig, ellers havde vi valgt noget andet. Jeg spurgte den unge, kvindelige tjener, om der mon indgik en ostetallerken i gourmetmenuen, for så ville jeg gerne nøjes med fire retter. Det mente hun, der gjorde, men hun kunne måske få kokken til at lave noget andet til mig, foreslog hun. Det måtte han gerne, svarede jeg, mens medspiseren gerne ville have ost. Jeg spurgte desuden, om restauranten mon kunne tilbyde en vinmenu til at ledsage gourmetmenuen, men hendes svar vidnede om, at hun tydeligvis ikke anede, hvad jeg talte om. Vi blev derefter enige om, at hvidvin nok var godt til de første par retter. Min mandlige medspiser nyder ikke alkohol, derfor var en halv flaske rigeligt: Chablis 2003 fra Pascal Bouchard (159 kroner). Efter en rum tid blev for-, mellem- og hovedretterne serveret i passende tempo. Forretten var en hummersuppe med isingfilet farseret med tigerreje. Min fisk var lidt brændt på toppen, det gjaldt dog ikke medspiserens. Retten var i grunden tilforladelig, hvis man ser bort fra, at suppen maksimalt kan kaldes lunken tallerkenerne var iskolde og efter vores mening smagte for tydligt af okseboullion-terning. Fisken og rejen var ok. Sær ret Mellemretten var stegt parmaskinke på pastasalat og basilikumdressing. Hverken medspiseren eller jeg havde før smagt parmaskinke, der var stegt, og efter denne smagsprøve døjede vi begge med at se grunden til at gøre sådan noget ved skinke. Det mindede om bacon i konsistensen. Smagen var bare næsten væk, og tilbage var kun en saltet, tør oplevelse. De ligegyldige penne og dressing, der medfulgte er der ikke meget at berette om. Jeg vil næsten gå så vidt som at sige, at man knapt kan kalde dette en ret. Det er yderst sjældent, man giver lufttørret skinke sådan en behandling. Dermed ikke være sagt, at det ikke er set før. Menuens bedste Inden hovedretten bad jeg om at få serveret en halv flaske af J. Faiveleys standard cuveé, Bourgogne Rouge (139 kr.) lidt af en klassiker og næsten ikke til at blive sur på. Hovedretten var timianstegt oksemørbrad og en hel del - alt for meget - tilbehør. Broccoli, blomkål, revet gulerod, en lille grøntsagstærte og en skål kartoffler til deling. Altsammen serveret i en ikke videre stærk karrysauce. Tjeneren havde ikke gjort sig den ulejlighed at spørge, hvordan vi ville have kødet stegt. Nu var menuen ganske vist hemmelig, men alligevel. Kødet var næsten gennemstegt og var blevet for tørt. Det var synd. Hovedretten var dog menuens bedste trods alt. Så gik serveringen noget i stå, og det var bestemt ikke på grund af sværhedsgraden i vores tilbageværende retter, hvoraf ingen for øvrigt var den varslede ost, som min medspiser tidligere havde sagt ja til. Nærmest ikke en ret Langt om længe fik vi en frugttallerken. Helt ærligt, her vidste vi ikke, om vi skulle grine eller græde: En skive ananas, hvori der var stak fire små, tynde æbleskiver ud fra, og ovenpå lå der to vindruer med kerner, skåret i halve. Desuden et ananas-kirsebær og en skive karambole den ved, den grønne ting, der formet som en stjerne. Meget mere plads vil jeg ikke spilde om denne servering blot tilføje, at hvis man kan kalde dette for en ret, kræver det næsten en omdefinering af begrebet. Desserten kom også langt om længe. Det var en næppe hjemmelavet chokoladekage med næppe friskrørt flødeskum og pina colada-is. Det sidste lyder lidt frækt, men var formentlig blot fabriksfremstillet vanilieis med kokosesens. Prisen for hele herligheden inklusive letøl blev på 1000 kroner på nær syv kroner. Det er ganske enkelt alt, alt for dyrt for den omgang. Ekstra besøg Nu kunne vi have trukket stregen her og lande på én stjerne. Men når vi er dernede er Guf på Gaflens politik, at et spisested skal have en chance til. Anden gang besøgte vi stedet som familierestaurant, to voksne og to børn, der naturligvis valgte noget andet end "gourmetmenuen". Det blev en anden oplevelse. En række ting gik igen som for eksempel den til tider langsommelige betjening, det kedelige tilbehør - stort set magen til den første aften. Men vi fik også smagt på peberbøf af mørt og meget lækkert kød. Godt kalvekød, der dog ikke var så sublimt som oksekødet. Gode, store, hakkebøffer - fint stegte og af godt kød. Fint tilberedte jomfruhummerhaler, der dog ikke smagte af meget. Og så var der også en veltempereret gorgonzola med noget skønt, ristet rugbrød. Prisen var også en helt anden. På Benzons er der halv pris på a la carte-retter fra søndag til torsdag. Så to voksne og to børn kom denne aften af med godt 500 kroner inklusive desserter, et par glas husets vin og sodavand til børnene. Se, det er jo en helt anden snak. Nok at se til Konklusionen må være, at Benzons nok breder sig for meget og burde holde sig fra "gourmetmenuer", som stedet ikke har niveau til, og som konceptet slet ikke fordrer. I forvejen er der et meget stort a la carte-kort at vælge imellem, der er en billigmenu med for eksempel tre retter til 129 kroner, hvis man kommer søndag til torsdag, ellers 168 resten af ugen. Man kan spise tre retter til frokost for 99 kroner, og for 89 kroner kan man boltre sig i en stor frokostbuffet. Der er med andre ord masser af muligheder for en billig bid og for øvrigt nok at overskue for både kokke og tjenere, når man har plads til over 210 personer – måske lidt for meget. Første gang valgte vi gourmetmenuen, da vi dels blev nysgerrige, dels tænkte at dette måtte være det ypperste huset kunne præstere. I stedet for virker det som husets akilleshæl. Man skal lige huske på, at for 319 kroner kan man snildt få ægte gourmetoplevelser i gåafstand fra Benzons. Vi lander på to stjerner for stedet generelle niveau, og så ikke er ord mere om "den hemmelige...... Benzons Jomfru Ane Gade 8, Aalborg Bordbestilling: 98 16 34 44 Åbningstider (køkken): Hver dag fra 11.30 - 23