Grådighed på toppost må koste

VERDENSBANKEN Der er ingen tvivl om, at chefen for Verdensbanken, Paul Wolfowitz, har en rigtig skidt sag efter at være kommet under anklage for at prioriteret personlige interesser højere end bankens regler. Næsten rystende banalt er han blevet taget i at forfremme sin kæreste til en gavmild årsløn til cirka en million skattefrie kroner. Senest har Wolfowitz over for Verdensbankens styrelse bedt om ikke for sit liv, så for sin karrere - og lovet at lægge sin ledelsesstil om. Samtidig med, at Tyskland udviklingsiminster har bedt ham holde sig væk fra Verdensbankens Afrika-møde i Berlin i næste uge. Og grænseløs grådighed i den øverste ledelse i det, der burde være en hjælpeorganisation over for verdens fattigste, er da heller ikke videre klædeligt. Og kan en chef, som nogle - måske stadig flere - ikke ønsker at mødes med, blive ved at være chef?