Grådighed var årsag til bankkrak

Afgående Nordea-direktør siger sin mening og trækker linjer til både fortid og fremtid

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Efter flere end 48 år i bankverdenen har Preben Poulsen nu lagt slips og jakkesæt. Det passer ham fint.Foto: Peter Langkilde

AALBORG:- Under en euforisk dans om guldkalven er den sunde fornuft simpelthen blevet overmandet af grådighed og begærlighed. Sådan beskriver tidligere områdedirektør Preben Poulsen, Aalborg, baggrunden for de krak i bankverdenen, vi har oplevet i de seneste år. I går skiftede han sin titel ud med "pensionist" efter 48 år som ansat i pengeinstitutter, senest som chef for Nordeas nordjyske område. I den anledning har vi spurgt ham om hans syn på bankdrift før og nu, og det er ikke pæne ord, han har tilovers for pengeinstitutter som Ebh Bank, Roskilde Bank og Løkken Sparekasse: - Medarbejderne er der ikke noget i vejen med, men direktionerne har troet, at de kunne gå på vandet. Men altså, når man har handlet den samme ejendom flere gange om ugen til stadig højere priser, og nogle gange endda stået rundt om på rastepladser og skrevet papirer under, så må enhver da kunne indse, at der var noget galt, fastslår Preben Poulsen. - Jeg har flere gange spurgt mig selv, hvordan de har troet, at det kunne fortsætte. Men de har åbenbart følt, at de kunne gå på vandet, og alligevel har de jo altså ikke haft styr på tingene, siger Preben Poulsen og peger blandt andet på, hvordan tabene har vist sig at vokse og vokse, også efter krakkene: - Årsagen kan være, at ejendomme og værdipapirer simpelthen er fortsat med at tabe værdi. Værdier kan sagtens nedbrydes efterhånden. Det viser sig måske, at lejerne i en erhvervsejendom ikke er så stabile som ventet, og det betyder noget for indtægten på ejendommen og dermed for værdien af den. Opskruet værdi - Selvfølgelig har de involverede ikke haft til hensigt at tabe på deres aktiviteter, men med store armbevægelser og små analyser er de begærligt gået efter profit, og det er ganske simpelt pinligt at se, hvor lemfældigt de har behandlet aktionærers og garanters penge. Man har haft volumensyge og troet, at man kunne styre hele verden fra Fjerritslev eller Løkken, men det kan man jo ikke. - Alligevel er det mærkeligt, at det har kunnet gå så galt. Man har åbenbart ikke haft hverken kreditpolitik eller forretningsgange nedfældet på skrift, for så var det ikke sket, mener Preben Poulsen, der også finder det rimeligt at fokusere på bestyrelsernes ansvar i de krakkede pengeinstitutter: - Det er nu engang en bestyrelses ansvar at holde øje med direktionen, og det burde ikke kunne ske, at en bestyrelse har været uvidende om, hvad der er foregået. Men vi ved jo godt, at det mange gange bare drejer sig om at få møderne overstået, så man kan komme i gang med spisningen. - Men når en bestyrelsesformand, der normalt er en skarp og bragende intelligent erhvervsleder, tilsyneladende pludselig mister fornemmelse og timing og ikke opdager noget som helst, så ser det altså mærkeligt ud, siger Preben Poulsen uden at ville sætte nærmere adresse på sine overvejelser. Finanstilsyn i kedelig rolle Han mener imidlertid, at Finanstilsynet også har spillet en kedelig rolle i problemerne på den danske bankscene: - Tidligere var det almindeligt, at pengeinstitutterne polstrede sig. Man satte midler af til tab, men det er ikke ret mange år siden, at Finanstilsynet var ude med riven og påstod, at bankerne udelukkende satte penge af til tab for at spare i skat. Det duede ikke med reservationer, og vi var derfor mange, der blev nødt til at bogføre disse midler som indtægter. De kunne ellers godt have været brugt, da det begyndte at gå ned ad bakke. Preben Poulsen mener, at gode gamle dyder ofte er blevet glemt af investorer og pengeinstitutter: - Sådan noget som, at der skulle en vis egenkapital til, hvis man ville investere, er blevet fortolket ret frit. Hos nogle parter har filosofien været, at ejendomme ville blive ved med at stige, og at egenkapitalen så ville dukke op, når ejendommen blev solgt igen med fortjeneste. Men på et tidspunkt stopper det jo. Tingene bliver ikke ved med at stige i værdi. Alle har lidt tab Hvordan har en bank som Nordea undgået problemerne? - Nu er der jo ingen, der ikke har lidt tab i de senere år. Men der er forskel på ærlige tab og ærgerlige tab. Vi har eksempelvis ikke brugt at hjælpe kunderne med at investere for lånte penge, men haft krav til egenkapital og den slags. Men selvfølgelig kan det være fristende at springe på en vogn i fremgang, og vi har da også haft medarbejdere, som i opgangstiderne spurgte, hvorfor vi ikke var med der, hvor de andre tilsyneladende tjente store penge. Og det kan da også godt være, at vi er gået glip af nogle indtægter, men vi har altså også undgået de store tab, påpeger Preben Poulsen. Ikke fokus på profit I det hele taget kan han godt savne mange af de gamle dyder: - Da jeg begyndte i bankverdenen, var der ikke nær det fokus på profit og bundlinje, som der er i dag. Det gav det, som det nu gav. Rentesatserne var stort set ens fra det ene pengeinstitut til det andet, reglerne enkle, og rentemarginalen var nærmest det eneste, vi tjente penge på. - Konkurrencen var heller ikke stor. Det var ikke det, der drev os, og derfor gik tingene også langt mere stille og fredeligt. Der blev ikke løbet de samme risici som i dag, og bankerne blev heller ikke opfattet som forretninger, men nærmest som offentlige institutioner. - Frem for alt var der ikke samme jagt på mammon. Aktionærerne var tilfredse med det udbytte, som de nu engang fik, og det var ret stabilt. Håndskrevne bilag Preben Poulsen tilføjer, at dengang gik banker heller ikke ned. Kom en bank i vanskeligheder, talte man i god ro og orden med kollegerne, og så endte det i de værste tilfælde med en fusion. - En anden udvikling er den tekniske, som jo har været enorm. Da jeg begyndte som elev i 1961 - til en ret god løn på 325 kroner om måneden - blev alting skrevet i hånden eller på maskine. Bilagene var håndskrevet og blev bogført om aftenen. Hver gang en kunde hævede penge eller satte nogen ind, blev renten beregnet helt manuelt. Og skete der ændringer i rentesatserne, skulle det skrives ind på hver enkelt kundes kort. Preben Poulsen peger også på den rent fysiske udbredelse af banker og sparekasser som væsentlig anderledes i dag: - Der var flere pengeinstitutter dengang, men færre filialer. Udbygningen af filialnettene tog for alvor fart op gennem 1970'erne, og i dag er det sådan, at trods mange lukninger af filialer er Danmark stadig overbanket. Der er simpelthen flere, end der er behov for, og derfor vil der også være klart færre om få år. De sidste krak ikke set endnu - Samtidig har vi også flere pengeinstitutter, end vi har behov for. Vi kunne klare os med halvdelen, og jeg er sikker på, at en række af de mindre nordjyske pengeinstitutter vil finde sammen i de kommende år, også for at kunne klare de administrative byrder, der bliver større og større. - Andre vil finde sammen, fordi de ikke kan klare sig. Jeg tror ikke, at vi har set de sidste sammenbrud endnu, og det er en udvikling, der forstærkes af krisen, som efter min mening vil tage længere tid at løse, end mange optimister tror i øjeblikket, siger Preben Poulsen, som naturligvis har mange minder fra et langt liv i bankverdenen: Kvinder med hjerne - Jeg havde engang den senere nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen som chef og var med hende i spidsen på en rejse, hvor vi blandt andet besøgte USA og blev mødt af storsmilende amerikanere med brede slips og en meget overbærende holdning til kvindelige chefer. - Men jeg husker tydeligt, hvordan de efter bare 20 minutter sad stille og lyttede, åbenlyst overraskede over, at der kunne sidde så godt et hoved på en kvinde. - Og så var der jo Svend Andersen, der skabte Jydsk Rengøring og i 2000 solgte det til ISS for 500 millioner. Ham har jeg haft meget med at gøre. Han var ordblind, men meget dygtig med tal. Blandt andet sad han engang til en licitation over arbejde på Aalborg Sygehus og slog fast, at de professionelle beregnere havde taget fejl. Se bare her, sagde han, og viste en udregning bag på en serviet frem. Og han havde selvfølgelig ret. Landbruget vil give store tab Udover sammenlægninger og lukninger af filialer står de danske pengeinstitutter efter Preben Poulsens mening over for en meget stor udfordring de kommende år. Nemlig tab på landbruget: - Landbruget er meget likviditetskrævende og har kørt med store underskud i en årrække, men er blevet holdt oppe af jordpriserne. - Nu bliver der bare ikke handlet så meget jord mere, og det vil sætte sine spor. Vi kan komme til at se en stribe sammenbrud i landbruget, og så vil det give en række pengeinstitutter store tab, vurderer Preben Poulsen.