Grædekoneri

Nu kan SFs sundhedsordfører på tinge, Karl H. Bornhøft, der i dette blads spalter har erklæret sig for renlivet socialist, pr. definition ikke klare noget, der blot smager af privat drift. Derfor hans indlæg (14.12.), der bærer præg af grædekoneri.

Bornhøfts postulat er, at privathospitaler udsulter de offentlige sygehuse i en sådan grad, at disse økonomisk og hvad angår kvalificeret arbejdskraft i den grad ”går ned ad bakke”. Og det er naturligvis i Bornhøfts regi regeringens skyld. Nu ligger det sådan. at jeg netop har haft en meget nær pårørende til knæoperation på det offentlige sygehus i Frederikshavn. Jeg har ikke konstateret nogle af de kalamiteter, Bornhøft excellerer i. 1. Der var ingen ventetid for at blive opereret. 2. Information såvel før som efter operation var i top. 3. Der var rigelig med kvalificeret personale med hele vejen igennem fra sosuer, sygeplejersker til læger. 4. Forplejningen var tip top, god nærende kost, rengøring osv. Der var/er overhovedet intet at klage på, Bornhøft. Men samme SFer skulle vel ikke lide af samme sygdom som hans formand, Villy Søvndal, da han i valgkampen 2007 påstod at have besøgt over 35 sygehuse og plejehjem på rekordtid, og at han der havde konstateret utrolig megen svigt. Lidt senere modererede samme Søvndal godt nok, stærkt presset. Så sandheden er nok, Bornhøft, at udsagn fra SF'ere skal man tage med et gran salt. Sandheden er, Bornhøft, at vi i et moderne og progressivt samfund som det danske har brug for begge typer sygehuse, det offentlige såvel som det private. Og undlad så al den grædekonemani fremover, Bornhøft. Så kan det være, at enkelte vil tage dig alvorligt. For det er der altid brug for på sundhedsområdet.