Udland

Grækenland: Aftale om nyt milliardlån er på plads

Tirsdag morgen er Grækenland og internationale kreditorer nået frem til en aftale om ny økonomisk hjælpepakke.

Efter langvarige forhandlinger søndag og mandag er Grækenland og landets internationale kreditorer enige om en ny økonomisk hjælpepakke, oplyser den græske finansminister til Reuters.

Ifølge finansministeren, Euclid Tsakalotos, mangler kun få detaljer at falde på plads.

Med aftalen i hus kan Grækenland få den godkendt i parlamentet inden 20. august, som er betalingsfristen for et stort afdrag på et tidligere lån til Den Europæiske Centralbank.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.