Grækenland: Vi er ofre for fordomme

EMNER 22. september 2011 06:00

Athen: Den græske udenrigsminister, Stavros Lambrinidis, siger, at de budgetmæssige justeringer, der er foretaget i Grækenland inden for de seneste to år, bliver undermineret af generelle fejlopfattelser. - Grundlæggende er der blevet skabt nogle negative stereotyper, som har cirkuleret og gjort det ekstremt svært for et meget succesfuldt og meget stolt folk at bevæge sig ind på vejen mod genopretning så hurtigt, som vi havde ønsket, siger han. Grækerne har gennemført flere omgange af offentlige nedskæringer for at kunne modtage nødlån fra EU og Den Internationale Valutafond, IMF. Landets overvældende gæld har gjort det yderst svært for grækerne at optage nye lån til at dække budgetunderskud og afdrag på eksisterende lån. Grækenland premierminister, George Papandreou, overvejer at gennemføre en folkeafstemning om landets medlemskab af eurozonen. Landets udenlandske kreditorer kræver flere og dybere besparelserne for at få Grækenland på rette spor. Grækenland er i gang med at sikre sig en ny hjælpepakke fra EU og Den Internationale Valutafond, IMF, men sagen endnu ikke er afklaret.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...