Grækenlands gæld er værre end ventet

Selv de mest pessimistiske skøn blegner i sammenligning med den græske regerings prognoser for statsgælden.

Udland 1. november 2012 05:53 - Opdateret 1. november 2012 05:54

Grækenlands gæld er værre end ventet

Grækenlands økonomiske udforinger er enorme, og omfanget af problemerne er atter blevet tegnet helt skarpt op.

Det skete, da regeringen onsdag præsenterede sine skøn for statens gæld og den økonomiske udvikling, skriver Financial Times.

Nogenlunde samtidig med, at finansministre fra eurolandene på et telefonmøde drøftede situationen i Grækenland, fremlagde den græske finansminister forslaget til næste års finanslov i parlamentet i Athen.

Regeringen satser på at ramme et budgetunderskud på 5,2 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Tidligere lød målsætningen på 4,2 procent. Ifølge EU's regler må et land maksimalt have et underskud på 3,0 procent.

Men endnu værre, ifølge Financial Times, er regeringens prognoser for, hvornår statens gæld når sit toppunkt i forhold til BNP.

- Fremskrivningerne overgår selv de værst tænkelige forestillinger, som de internationale långivere havde, da de for otte måneder siden blev enige om en redningspakke på 174 milliarder euro, skriver avisen.

Frem for at Grækenlands gæld topper med et beløb svarende til 167 procent af landets samlede økonomi i 2013 - som forudset i marts i forbindelse med låneaftalen - så stiger den til 189 procent næste år. Og i 2014 klatrer den op til 192 procent af BNP.

Financial Times fremhæver, at Den Internationale Valutafonds (IMF) mest pessimistiske prognose i marts lød på 171 procent af BNP.

- De nye skøn er tæt på at smadre ethvert håb om, at den græske statsgæld i 2020 vil være ned på 120 procent af BNP - tidligere anset for at være den højest håndterbare gældstærskel, skriver FT.

Regeringen i Athen forventer, at landets økonomi falder 6,5 procent i 2012, og 4,5 procent i 2013.

Næste uge skal parlamentet stemme om nye tiltag - besparelser og skatteforhøjelser - som skal forbedre budgettet med 100 milliarder kroner. Reformerne skal sikre udbetaling af endnu et kriselån fra IMF, Den Europæiske Centralbank og EU.

Sender trojkaen ikke en check til Athen, går landet bankerot, ifølge premierminister Antonis Samaras.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...