Grækere jagter Per Krøldrup

FIRENZE:Farsø-drengen Per Krøldrup kan nu få tilføjet et nyt kapitel til det fodboldeventyr, som blev etableret i hjembyen, men over Aalborg Chang og B 93, virkeligt tog fart i den italienske klub Udinese. Efter et mislykket ophold i engelske Everton, står nordjyden nu foran kontraktudløb i Fiorentina, og italienske medier, melder det tvivlsomt, om Krøldrup fortsætter der. Den lyserøde sportspublikation Gazzetta dello Sport, mener i hvert fald at vide, at Krøldrup nu er kommet i græsk søgelys hos mægtige Panathinaikos, som den 30-årige forsvarsspiller allerede nu skulle ligge i forhandlinger med. Grækerne kan kvit og frit overtage Per Krøldrup til sommer, hvor hans kontrakt med "La Viola" udløber. Per Krøldrup siger dog, ifølge avisen, at hans førsteprioritet er at blive i Fiorentina, der ikke bare har etableret sig som en sikker storklub i Italien. Florentinerne har også formået at afvise selveste Liverpool i Champions League, og står foran to spændende ottendedelsfinaler mod Bayern München i mesterligaturneringen i foråret. Per Krøldrup har haft snart fire fine år i Fiorentina efter den fejlslagne tid i Everton, der indbragte nordjyden en plads på Liverpools Lost 11. De spillere, som i forhold til pris og forventninger, har gjort det ringest nogensinde i Merseysidebyen. Per Krøldrup søger en toårig kontraktforlængelse med Fiorentina, skriver Gazzettaen.sønder

Forsiden