EMNER

Grækerne skal stemme om pakke

Athen: Den græske regering vil gennemføre en folkeafstemning, hvor grækerne skal tage stilling til, om de vil gå med til EU's redningspakke, siger landets premierminister, George Papandreou. - Vi stoler på borgerne; vi tror på deres dømmekraft; vi er med på deres beslutning, sagde han mandag. EU's stats- og regeringschefer besluttede på et møde i torsdags at godkende en ny redningspakke til Grækenland på 130 milliarder euro. Næsten 60 procent af grækerne er negativt eller antageligt negativt stemt over for den ny redningspakke fra EU-landene, viser en meningsmåling, der blev offentliggjort i weekenden. Målingen i avisen To Vima viser, at omkring halvdelen af grækerne mener, at EU-redningspakken er et slag mod Grækenlands suverænitet. Aftalen giver EU og Den Internationale Valutafond øget kontrol med Grækenlands økonomiske anliggender./ritzau/Reuters